Direktør i Favrskov Forsyning, Sara Funch, anbefaler at holde sig orienteret på www.favrskovforsyning.dk. Arkivfoto

Direktør i Favrskov Forsyning, Sara Funch, anbefaler at holde sig orienteret på www.favrskovforsyning.dk. Arkivfoto

Alle genbrugspladser er lukkede, men skraldet tømmes

Corona-virus lukker genbrugspladser i Favrskov. Alle får dog tømt skrald

Lukket Ligesom det meste af det øvrige Danmark er også Favrskov Forsyning gået i kriseberedskab med nedsatte funktioner. Derfor er alle genbrugspladser i Favrskov lukket til og med 29. marts. Pladsen i Hadsten har dog åbent for erhvervskunder.

Tømning af affald er imidlertid ikke påvirket.

"Som situationen er nu, bliver både genbrugsbeholderen og beholderen til dagrenovation tømt som planlagt. Vi er løbende i dialog med vores renovatører, så vi hele tiden ved, om de kan indsamle affald eller ej," siger direktør i Favrskov Forsyning, Sara Funch, i en pressemeddelelse.

Hvad med spildevand?

Når det gælder spildevand er der ligeledes kriseberedskab, så har man en henvendelse, der ikke er akut, skal man nøjes med at sende en mail, da der er pres på telefonerne. Kun i yderste nødstilfælde kan man kontakte vagttelefonen.

"Vi opfordrer vores kunder til at følge med på vores hjemmeside, hvor vi hele tiden opdaterer med seneste corona-nyt. Her vil man sandsynligvis kunne finde svar på sine spørgsmål," siger Sara Funch.

Tømningsordningen for septiktanke kører i øvrigt som normalt.

csj

Publiceret 17 March 2020 09:15