45-årige Ulrik Johansen, nyslået direktør for Social og Sundhed mener der er ved at være struktur på tingene for de ældre i Favrskov. Foto: Favrskov Kommune

45-årige Ulrik Johansen, nyslået direktør for Social og Sundhed mener der er ved at være struktur på tingene for de ældre i Favrskov. Foto: Favrskov Kommune

Status:

Favrskov følger planen - men indtil videre dag til dag

Både ældreområdet og skoleområdet i Favrskov er ved at finde deres ben og gøre klar til uge nummer to.

Af
Kian Johansen

Overblik Den første uge med nedlukning og planer for, hvordan et Corona-lukket Favrskov skal fungere, er i gang.

Og efter en hektisk første uge, med ændringer i myndighedernes anvisninger næsten fra time til time, så lyder håbet fra to af Favrskovs direktører at der kommer en normalisering.

""Vi har brugt rigtig meget energi på at planlægge beredskabet og nødplanerne, meget er ændret undervejs, og nu er håbet, at det er kommet mere i system," siger Rasmus Møller, Direktør for Børn og Kultur i Favrskov Kommune.

Han bakkes op af Ulrik Johansen, Ulrik Johansen, Direktør for Social og Sundhed.

"Der kommer nye tiltag hver dag og det har været dag til dag planlægning. Jeg vil gerne kreditere alle ansatte i Favrskov for deres indsats," lyder det.

Tilsammen har de ansvaret for de ældre og for hele skole-og børneområdet.

Ældre beskyttes

"Hvert tiltag vi har taget, er for at beskytte de ældre medborgere. Vi har minimeret omgangen med de ældre og reduceret kontaktfladen på hele socialområdet. Vi har i øjeblikket ikke nogen kritisk personalesituation. De folk der er syge er sendt hjem, men vi ved ikke om der kan være smittede imellem. Vi har lukket ned på en stor del af vores aktiviteter, så nu må tiden vise hvad der sker," lyder det fra den nyslåede direktør Ulrik Johansen, der kun har været i Favsrkov siden 1. marts.

Børnene har det godt

På børneområdet lader der til at være godt styr på det, beretter Rasmus Møller.

"Lige nu har vi 100 børn tilmeldt nødpasning i hele Favrskov. I går (mandags, red.) var kun halvdelen dukket op til pasning. Der er nødpasning i en enkelt institution i hvert område, men der er steder, hvor der slet ikke er et behov," siger direktøren.

De ansatte der ikke har direkte kontakt med børn eller udsatte børn, laver andre opgaver, enten hjemmefra, eller fra institutionerne, der er bemandet, men kun med få mennesker ad gangen.

"Der er folk på stort set alle vores adresser. Og ansatte runderer dagligt de steder, hvor der ikke er folk hele tiden," lyder det.

Lærerene driver fjernundervisning og det har taget et stykke tid at få organiseret.

"er bliver arbejdet fra lærernes side, og alle dem der har overarbejdstimer, har vi opfordret til at få dem afviklet."

Du kan følge udviklingen i den kommunale sektor her: www.favrskov.dk/nyheder

Publiceret 17 March 2020 14:00