Kunderne føler sig trygge ved plexiglas-ruden. Det samme gør de ansatte. Her ses kassemedarbejder Dorthe Havbo i aktion. Foto: SuperBrugsen

Kunderne føler sig trygge ved plexiglas-ruden. Det samme gør de ansatte. Her ses kassemedarbejder Dorthe Havbo i aktion. Foto: SuperBrugsen

Tryghed:

Plexiglas sat op i SuperBrugsen

SuperBrugsen i Hammel har sat plexiglas op ved kassen, uddeler René Sørensen overvældet over positive kommentarer

Af
Kian Johansen

Hammel Et nyt tryghedsskabende tiltag i et supermarked har nu set dagens lys i SuperBrugsen i Hammel.

Her onsdag har uddeler René Sørensen fået tømrermester Lars Kaa til at sætte plexiglas op ved de fire kasser og ved delikatesse- og slagterafdelingen.

Der er et lille rundt hul til at tale igennem, så både kunder og kassepersonale kan beskyttes mod hosteri eller nyseri.

"Jeg fik idéen fra en kollega i Terndrup i Nordjylland og så det også i Ebeltoft. Både medarbejderne og kunderne kommer med positive kommentarer, over den tryghed det giver," siger René Sørensen.

Superbrugsen har også fået markeringer på gulvet til at markere den afstand, kunderne bør holde, når de står i kø ved en kasse. Og så er der kommet sprit-automat op.

"Fra torsdag og frem til lørdag har der været lige travlt som til påske i butikken. Men fra i dag kommer kunderne i mindre antal og ikke sammen. Men omsætningen er den samme, måske endda højere end normalt," fortæller uddeleren.

"Vi har ingen varemangel, nå jo vi løb tør for gær tidligere i dag, men der kommer friske forsyninger."

Publiceret 18 March 2020 16:16

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus