Sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen holder sin prædiken fra Sct. Pauls Kirke. Den kan du se på video.

Sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen holder sin prædiken fra Sct. Pauls Kirke. Den kan du se på video.

Online gudstjeneste: Se søndagens prædiken på video

Søndagens gudstjeneste fra Sct. Pauls Kirke i Hadsten er nu på video

Af
Kian Johansen

Som fortalt i sidste uge, går kirkerne i Favrskov nye veje, efter at alle gudstjenester er aflyst på grund af coronavirus.

I første omgang har man valgt at optage den på forhånd og så uploade den på Youtube. Men drømmen er også, at du på sigt kan følge med - live.

Det er præsterne Morten K. Nielsen og Kjeld B. Nielsen fra Kirken i Hinnerup der har fået ideen.

Og i denne uge foregår gudstjenesten i Sct. Pauls Kirke i Hadsten, hvor Lise Thorbøll Melchiorsen holder prædikenen.

"Fremover vil vi gerne livestreame flere gudstjenester, både på grund af den nuværende situation, men vi vil jo også gerne sprede glæde og fællesskab i folks hjerte på lang sigt, "fortæller Kjeld B. Nielsen, der også har været med til at arrangere livestreaming før.

Det var da Lokalavisen Favrskov og Vitten Forsamlingshus i fællesskab sendte Live fra Forsamlingshuset, fra Vitten i to omgange.

Og da var Kjeld B. Nielsen studievært i sin egenskab af borger i Vitten og tilknytning til Vitten Borgerforening.

Publiceret 20 March 2020 16:00