Ny formand og masser af årsnåle hos Ældre Sagen Hammel

Hammel Før Danmark lukkede ned grundet coronavirusm nåede Ældre Sagen Hammel at holde årsmøde, hvor 105 personer deltog. Deltagerne fik blandt andet at vide, at medlemstallet i lokalafdelingen er steget med 122 personer til i alt 2928 ved slutningen af 2019. Desuden er der 110 frivillige ved årets udgang.

Formand Jette Hansen uddelte efter årsmødet årsnål til ni frivillige. Yelva Thomsen, Bodil Taankvist og Peter Spørring for 15 år og 10-årsnål til: Birthe Marie Nielsen, Ketty Jensen, Poul Jørgensen, Tommy Nedergaard, Leif Henrik Sørensen og Karen Laborn. Per Isaksen fik tidligere på året 10-års nålen.

Jette Hansen har efter otte år i bestyrelsen, heraf tre som formand, valg at trække sig. Ny formand blev Ellen M. Clausen.

Publiceret 25 March 2020 16:00