Før var byskiltet placeret 300 meter længere fra landsbyen. Nu kører bilerne stærkere hen imod den nyanlagte cykelsti, der stopper før svinget. Foto: Birgit Bach-Valeur

Før var byskiltet placeret 300 meter længere fra landsbyen. Nu kører bilerne stærkere hen imod den nyanlagte cykelsti, der stopper før svinget. Foto: Birgit Bach-Valeur

Flyttet byskilt giver højere fart i landsby

Byskilt flyttet i forbindelse med ny cykelsti. På kort sigt betyder det højere fart, men kommunens folk beroliger, asfaltpude er på vej.

Af
Kian Johansen

Svenstrup Det kunne minde om en Aarhus-historie lige i landsbyen Svenstrup. Men forhåbentlig betyder en forsinket asfaltlægning, at det blot bliver en ren Favrskov-historie.

Flere borgere i Svenstrup er nemlig utrygge ved den løsning, som folkene fra Trafik og Veje i Favrskov har valgt, i forbindelse med anlæggelsen af en ny cykelsti fra udkanten af Hammel til Svenstrup. Prisen er over fem millioner kroner.

Der er en løsning på vej, men læs lige med først.

Her skal placeres en asfaltpude, for at få farten ned. Lige nu er det ikke så sikkert at krydse for cyklister. Foto: Birgit Bach-Valeur

Her skal placeres en asfaltpude, for at få farten ned. Lige nu er det ikke så sikkert at krydse for cyklister. Foto: Birgit Bach-Valeur

Byskilt og høj fart

For under fjorten dage siden blev byskiltet flyttet godt 300 meter og 11 indkørsler længere ind mod landsbyen, godt 10 meter fra det sted, hvor den næsten færdige cykelsti slutter. Den dobbeltrettede cykelsti ender samtidig også i et mindre sving, hvor cyklisterne så skal krydse vejen.

"Nu kører bilerne stærkere på strækningen, og de sætter først farten ned lige ved svinget, hvor cykelstien ender," fortæller Birgit Bach-Valeur, der kan kigge ud på udmundingen af cykelstien. Hun vurderer, at farten er steget fra 50-60 kilometer i timen. Før brugte bilisterne den lange strækning fra det forrige byskilts placering til at komme ned i fart før svinget, bekræfter flere borgere i Svenstrups facebook-gruppe til Lokalavisen Favrskov.

"Det er jo kontraproduktivt at lade bilerne komme med så stor hastighed hen mod de bløde trafikanter," påpeger Birgit Bach-Valeur.

Bilerne kommer med højere fart end for fjorten dage siden, hvor Svenstrups byskilt lå 300 metere længere væk fra bymidten. Foto: Birgit Bach-Valeur

Bilerne kommer med højere fart end for fjorten dage siden, hvor Svenstrups byskilt lå 300 metere længere væk fra bymidten. Foto: Birgit Bach-Valeur

Dårligt vejr forykker asfalt

"Vi har flyttet byskiltet efter aftale med politiet, der har ønsket det," lyder det fra Niels Christian Laustsen, Afdelingsleder i Trafik og Veje.

"Jeg indrømmer, at timingen kunne have været bedre. Asfaltpuden og trafikdæmpende foranstaltninger gennem Svenstrup skulle selvfølgelig have været lagt samtidig med flytningen af skiltet, men det har de våde vejr jo forrykket," lyder det.

Samtidig har det våde vejr i 2019 og i starten af 2020 medført, at asfaltarbejdet på cykelstien ikke blev færdigt. Der mangler nemlig en asfaltpude ved det nye byskilt, der skal tage farten af bilerne og gøre det sikkert for cyklisterne at krydse vejen. Og samtidig mangler en mindre strækning op af en bakke tæt på Søbygårdsvej at blive asfalteret. Og yderligere mangler det sidste slidlag at blive lagt på.

Håbet er, at det færdige anlæg står færdig i maj eller juni i 2020.

Publiceret 26 March 2020 17:00