Lone Stougaard, der er distriktsleder for hjemmeplejen i Favrskov Øst, fik mandag overrakt de nye

Lone Stougaard, der er distriktsleder for hjemmeplejen i Favrskov Øst, fik mandag overrakt de nye "hyggenet". Pressefoto

Ensomme ældre får en håndsrækning

100 ældre borgere modtager chokolade, blomster og information

Samarbejde Ældre Sagen Favrskov, Lions Hinnerup, Favrskov Kommune og FrivilligCenter Favrskov har indgået et samarbejde til gavn for de ældre borgere i eget hjem, der mærker ensomheden vokse under corona-udbruddet. Helt konkret består samarbejdet i, at Lions Hinnerup har doneret 5000 kroner til blomster og et net fyldt med hygge til de ældre borgere.

Ældre Sagen Favrskov har så udarbejdet hilsner og information dels om de lokale aktiviteter under corona-udbruddet, dels om Ældretelefonen, hvor man kan få sig en telefonven.

Favrskov Kommune har doneret net og koordinerer uddeling i hjemmeplejen. Og endelig har FrivilligCenter Favrskov stået for det lavpraktiske i forbindelse med samarbejdet på tværs.

På tre dage er nettene blevet en realitet, og mandag blev de overrakt til hjemmeplejen, der finder de rette modtagere.

100 ældre nås, hvoraf 50 modtager et net med blomst, chokolade, påskepynt og information om den nye telefonlinje - de øvrige 50 modtager blomst og information.

csj

Publiceret 30 March 2020 19:30