"Vores forening har mange som gerne vil ud og gøre en forskel. Det får vi nu muligheden for ved etableringen af Fællesskabslinjen," siger formand Heidi Hagen Siem hos Natteravnene Hadsten-Hinnerup/Søften.

Natteravnene lancerer Fællesskabslinjen

Natteravnene i Hadsten-Hinnerup/Søften er med i fælles telefon-ordning, kaldet Fælleskabslinjen

Hadsten/Hinnerup Natteravnene kan ikke længere være med til at skabe tryghed i nattelivet under nedlukningen af Danmark.

Nu har de startet Fællessskabslinjen, som kan gøre en forskel for dem der har brug for det. Der er rigtig mange frivillige Natteravne, som ikke kan skabe den tryghed, som de normalt gør.

Det gør Natteravnene nu noget ved.

Ring til Fællesskabslinjen

Fællesskabslinjen er en service, hvor man, hvis man føler sig ensom, har mulighed for at blive ringet op af en Natteravn.

Man går ind på Natteravnenes hjemmeside og udfylder en formular med sit navn og telefonnummer.

Inden for 24 timer, bliver man så ringet op af en Natteravn til en uforpligtende snak, som kan hjælpe mod den ensomhed og isolation, som mange føler i disse tider.

Fællesskabslinjen er ikke en terapi. Personer som har brug for dette, vil blive oplyst om, hvor de kan få hjælp til sådanne samtaler. Fællesskabslinjen er en form for besøgsven i telefonen og ikke møntet på krisesamtale.

Vi vil gøre en forskel

"Vores forening har mange som gerne vil ud og gøre en forskel. Det får vi nu muligheden for ved etableringen af Fællesskabslinjen. Vi er klar, at over det er lidt anderledes end, hvad vi normalt gør, vi er jo vant til få en snak med dem vi møder - uanset alder," fortæller formand Heidi Hagen Siem hos Natteravnene Hadsten-Hinnerup/Søften

Omkring 40 natteravne fra hele landet sidder klar til at ringe til dem, der henvender sig.

Fællesskabslinjen er kun aktivt under denne nedlukning af Danmark. Herefter vil den ophøre med at bestå.

Fællesskabslinjen er tilgængelig på natteravnene.dk. Eller på den lokale facebook: Natteravnene Hadsten-Hinnerup.

Publiceret 02 April 2020 11:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus