SnakSammen er et initiativ fra Røde Kors. Pressefoto

SnakSammen er et initiativ fra Røde Kors. Pressefoto

Hjælper under krisen:

Lokal Røde Kors-afdeling vil SnakSammen

I Røde Kors' initiativ kaldet SnakSammen sidder frivillige klar til en samtale

ENSOMHED Røde Kors Hadsten-Hinnerup afdeling har været med i opstarten af det nye initiativ kaldet SnakSammen og har frivillige, som er klar til en samtale.

Idéen startede i Røde Kors Midtfyn om at lave en digital løsning, hvor mennesker kan mødes og se hinanden med video – uden at skulle installere besværlige programmer. Under corona-krisen gøres det nu landsdækkende.

"Der sidder mennesker rundt omkring i vores samfund, som risikerer ikke bare at blive syge af coronavirusset, men også ensomme og helt isolerede, og det er dem, vi gerne vil forsøge at række ud til og gøre en forskel for," skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

De bruger video, fordi de tror på, at det er vigtigt for en nærværende samtale, at man kan se hinanden. Røde Kors frivillige fra blandt andet Hadsten-Hinnerup stiller sig til rådighed for samtaler på bestemte tidspunkter, hvor man så kan booke sig ind.

Publiceret 07 April 2020 19:20