Muværende afdelingsdirektør Hans Peder Hansen (tv.) dengang aftalen om at Hadsten Hallen skulle bære navnet Vestjysk bank Arena i 2013.

Muværende afdelingsdirektør Hans Peder Hansen (tv.) dengang aftalen om at Hadsten Hallen skulle bære navnet Vestjysk bank Arena i 2013.

Kan få betydning i Hadsten:

Vil betale sponsorater før tid

Det kan få betydning for flere foreninger i Hadsten-området

Af
Kian Johansen

Hadsten Vestjysk Bank, der har en afdeling i Hadsten, tilbyder nu at betale sine sponsoraftaler før tid, på grund af Corona-krisen.

Det vil især kunne hjælpe Hadsten Kultur- & Idrætscenter, der siden 2013 har båret navnet Vestjysk Bank Arena. Men også andre foreninger i Hadsten-området støttes med sponsorater.

"Vi kan se, at de lokale foreninger og sportsklubber i vores markedsområde er økonomisk presset på grund af den ulykkelige situation, som coronavirussens udbredelse har skabt. Aflyste aktiviteter og arrangementer og mistede indtægter som følge deraf hører til de barske og ubarmhjertige realiteter. Derfor har vi valgt at tilbyde, at vi fremrykker betalingen af de sponsoraftaler, vi har indgået for 2020, så der kan komme penge i kassen hos de lokale foreninger," fortæller Jan Ulsø Madsen, administrerende direktør i Vestjysk Bank.

Banken opfordrer alle foreninger og sportsklubber, som banken har indgået samarbejdsaftaler med, til at sende opkrævningerne for 2020 til banken allerede nu for derved at afhjælpe den pressede økonomiske situation.

Publiceret 07 April 2020 06:00