Der er tomt på Hadsten Skole lige nu, hvor Jeanette Lundblad skulle have været i praktik. I stedet tager hun et ekstra fag. Pressefoto

Der er tomt på Hadsten Skole lige nu, hvor Jeanette Lundblad skulle have været i praktik. I stedet tager hun et ekstra fag. Pressefoto

Hjemsendte elever har taget et ekstra fag via fjernundervisnig

Kommunens pædagogiske assistentelever tager ekstra fag med fjernundervisning

SKOLE Der er ikke et stort behov for personale i Favrskov Kommunes daginstitutioner i disse tider og derfor udnytter kommunens pædagogiske assistentelever tiden til at tage et ekstra fag via fjernundervisning og sætte flere kompetencer på eksamensbeviset.

Mere på eksamensbeviset

Jeanette Lundblad ville under normale omstændigheder møde ind i sin praktik på Hadsten Skole, hvor hun arbejder i SFO’en og med 0. og 1. klasse. Hun er glad for at kunne bruge tiden på at styrke sin teori og blive klogere med et såkaldt påbygningsfag, der er et specialefag, der ligger ud over det normale pensum i uddannelsen.

"Jeg blev glad for at få muligheden, for så får jeg mere viden og kan sætte mere på eksamensbeviset, når jeg bliver færdig med min uddannelse. Og så er tiden også lang herhjemme, når man ikke laver noget. Nogle mennesker kan hvile i sig selv ved at være hjemme, men sådan er jeg ikke. Der skal ske noget. Jeg synes det er imponerende at lærerne så hurtigt, har kunnet sammensætte en undervisning," siger Jeanette Lundblad i en pressemeddelelse.

Et bedre afsæt

Favrskov Kommune har ni elever med på forløbet og her er man glad for, at eleverne kan bruge tiden under hjemsendelsen på at opkvalificere sig.

"Vores hjemsendte elever kan bruge tiden konstruktivt og udnytte muligheden for at få et bedre afsæt for deres uddannelse. Selvom de har fået opgaver med hjem, så er der en grænse for, hvor meget du kan nå egen hånd inden de når et mætningspunkt, så derfor falder det her forløb rigtig godt, siger sekretariatskonsulent Eline Vermedal Høgh, der er praktikansvarlig i Favrskov Kommune.

Publiceret 08 April 2020 09:00