Sådan kommer det til at se ud på Skovmårvej, når rækkehusene fra Milton Huse er færdige. Pressefoto

Sådan kommer det til at se ud på Skovmårvej, når rækkehusene fra Milton Huse er færdige. Pressefoto

Nye to-værelses rækkehuse i Hinnerup er klar om et år

Der opføres i alt 43 rækkehuse på Skovmårvej i Hinnerup. De er klar til overtagelse foråret 2021

NYBYG I den nye udstykning i Hinnerup Vest er Milton Huse, med hovedsæde i Horsens, godt i gang med opførelsen af en ny bebyggelse på Skovmårvej.

I alt skal der opføres 43 rækkehuse, nogle på 109 m2 og nogle på 120 m2. Alle huse er med to værelser ud over soveværelset og i de største huse er der to badeværelser. Alle huse opføres i ét plan.

"På den måde henvender Milton Huses nye bebyggelse sig både til seniorer der skal ud af en større bolig der kræver meget vedligeholdelse, men også til de yngre som kræver plads til børn og gerne vil have hele familien samlet" siger i en pressemeddelelse Jens Vodstrup fra Danbolig Hinnerup, som skal hjælpe med salget af de 18 ejerboliger.

Skovmårvej som den ser ud i april 2020. Den ligger nær rute 505 mellem Haldum og Hinnerup. Dronefoto: Michael Wulff

Skovmårvej som den ser ud i april 2020. Den ligger nær rute 505 mellem Haldum og Hinnerup. Dronefoto: Michael Wulff

Ifølge ham er det helt rigtig set af byggefirmaet, da begge grupper er rigt repræsenteret blandt dem som søger bolig i Hinnerup. Der bliver både mulighed for at købe et hus og for at leje.

"Vi ser Hinnerup og Favrskov som et meget attraktivt markedsområde for Milton Huse både for villaer og tæt/lave bebyggelser, da mange familier søger til området for at få en bolig med plads, lys og luft og fordi nærheden til alt det en familie har brug for gør området attraktivt" siger afdelingschef Søren Keller fra Milton Huse.

De glæder sig allerede til at aflevere de nye huse til glade kunder.

"Vi har fået planlagt adgangen til byggepladsen på Skovmårvej direkte fra Århusvej, så vi genere alle beboerne i området mindst muligt, af samme grund er vi startet med at bygge de huse som ligger længst fra Århusvej, så vi kan trække os tilbage fra området samtidig med at de første nye familier kan flytte ind" siger Søren Keller.

Boligerne vil være klar til overtagelse foråret 2021.

Læs mere her om Milton Huse

Publiceret 15 April 2020 11:00