Da ingen må komme ind på plejecentret grundet corona, blev blomsterne stiller på en vogn udenfor, så plejerne kunne tage sig af uddelingen. Pressefoto

Da ingen må komme ind på plejecentret grundet corona, blev blomsterne stiller på en vogn udenfor, så plejerne kunne tage sig af uddelingen. Pressefoto

Solhøjs beboere fik blomstrende hilsen

Hammel Sct. Georgs Gildet i Hammel plejer at holde en hygge eftermiddag med beboerne på plejecenter Solhøj i Hammel. Det har corona-udbruddet dog sat en stopper for.

"Så i stedet har vi besluttet at give alle beboerne på Solhøj en lille blomst med en påskehilsen," lyder det i en mail til redaktionen.

"Da vi ikke må gå ind i centeret, satte vi blomsterne udenfor på en vogn, som plejerne så kørte ind og derefter sørgede for at fordele blomsterne blandt beboerne. Vi håber det vil bringe lidt solskin ind i dagligdagen, der jo kan være lang når man sidder indenfor i sin bolig," lyder det videre.

Det var Tove Rasmussen og Bodil Taankvist som tog initiativet til dette.

csj

Publiceret 18 April 2020 09:00