Ved siden af Sundhedshuset kan der komme til at ligge en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter, lyder det i en kommende lokalplan. Den vil komme til at ligge nord for Hadsten Bank, på det nuværende parkeringsareal. Dronefoto: Michael Wulff

Ved siden af Sundhedshuset kan der komme til at ligge en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter, lyder det i en kommende lokalplan. Den vil komme til at ligge nord for Hadsten Bank, på det nuværende parkeringsareal. Dronefoto: Michael Wulff

På vej:

Mulighed for ny dagligvarebutik midt i Hadsten

Lokalplan forberedes så der kan opføres 1.200 kvadratmeter dagligvarebutik mellem Hadsten Sundhedshus og Skanderborgvej

Af
Kian Johansen

Hadsten En dagligvareforretning skal placeres tæt på Skanderborgvej, delvis på de nuværende parkeringsplads nord for Vestjysk Bank og øst for Hadsten Centret.

Sådan tyder Lokalavisen Favrskov den aktivitet som Favrskov Kommune for udviser tiden.

Alt tyder på, at det er særdeles konkrete byggeplaner fra en dagligvarekæde, der har fået kommunen til at påbegynde arbejdet med en ny lokalplan i området øst for Sundhedshuset.

Den indledende fase påbegyndes politisk i Planudvalget i næste uge.

Ifølge de fremlagte planer, så er der indtegnet ændringer for hele området imellem Vesselbjergvej, Nørregade, Østergade og Skanderborgvej. Det er kort sagt parkeringsarealerne omkring Sundhedshuset, selve sundhedshuset, Vestjysk Bank, det tidligere lægehus på Østergade, samt Østergade 17, der tidligere har huset en Dansk Røde kors butik og en guldsmed. I dag bor der en frisørsalon i det ene lejemål.

Det tidligere lægehus står til nedrivning og der er udlagt et byggefelt på parkeringspladsen nord for lægehuset og Vestjysk Bank.

Der har i mange år været flere bud på, at en dagligvareforretning kunne være på vej. Men ifølge ordlyden i dagsordenen, så står der denne gang ordet konkret.

"Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelsen af et konkret projekt for en dagligvarebutik på 1.200 m² med tilhørende parkeringsplads," står der blandt andet.

"Der har været henvendelser fra flere i løbet af i år, så det har fået os til at tænke, at muligheden for at en dagligvarebutik blev til noget, hvis vi satte gang i lokalplanen," fortæller Hans Minor Vedel, der er Direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune.

Han vil naturligvis ikke fortælle hvilke dagligvarekæder der har henvendt sig.

"Og under alle omstændigheder vil en sådan byggegrund komme i udbud, så alle dagligvarekæder vil kunne byde på den."

Parkeringen kan komme til at være et problem.

Og dele af Hans Gadebergs Plads (Der hvor byens juletræ står, red.) skal omlægges til parkeringspladser, og at de eksisterende parkeringspladser skal renoveres og måske omlægges en smule.

Lokalplanen vil samtidig give mulighed for at bygningen, der huser Hadsten Bio, kan rives ned og der kan bygges boliger på den grund på op til tre etager.

"Vi skal selvfølgelig finde løsninger på parkeringssituationen. Vi har ikke lagt os fast på de konkrete løsninger, men det kan blandt andet indebære opkøb og nedrivning inden for lokalplanområdet," lyder det.

Publiceret 30 April 2020 16:15