Boligside:

Favrskov oplever fremgang i hussalg

Favrskov har flest hushandler i marts måned i hele Danmark. Huskøberne er mere villige til at flytte sig fysisk, for til gengæld at spare lidt penge, lyder et bud.

Af
Anne Dahl Kristensen PR- og kommunikations-medarbejder

boligsiden.dk

Boligsalg I marts måned skete der en opbremsning i salget af villaer og rækkehuse i Danmark.

Konkret er der tale om, at der i marts, hvor coronavirus lukkede store dele af landet ned, blev solgt seks procent færre huse end i samme måned sidste år.

Det skriver Boligsiden.dk

Udviklingen finder sted efter en januar og februar måned, hvor hussalget ellers lå henholdsvis 8 og 16 procent højere end i de tilsvarende måneder sidste år.

Men når vi dykker længere ned i tallene, fremgår det samtidig, at det er forskelligt, hvordan den lokale udvikling har været fra kommune til kommune.

Favrskov med stigning

Boligsiden har analyseret de seneste handelstal for marts måned, og i opgørelsen, hvor der er set på kommuner med minimum 30 handler, fremgår det, at der er sket en stigning i antal solgte villaer og rækkehuse i 24 kommuner, imens der omvendt er sket et fald i handelsaktiviteten i 30 kommuner.

”Overordnet kan vi se, at det især er i bykommunerne, at salget ligger markant lavere end på samme tidspunkt sidste år. Handelsaktiviteten er således faldet med cirka 14 procent i bykommunerne, imens faldet i byerne ligger på fire procent,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Køberne søger uden for de større byer

De kommuner, som har oplevet den største fremgang i hussalget det seneste år er Favrskov, Hjørring, Assens, Holstebro og Bornholm, imens de kommuner der oplever det største fald i handelsaktiviteten er Rudersdal, Slagelse, Gladsaxe, Hedensted og Egedal.

”Der kan være mange årsager til at det går enten frem eller tilbage. Men generelt er de kommuner, der går frem, områder, hvor det er billigere at købe et hus end i de kommuner, hvor salget går tilbage. Det tyder på, at huskøberne er mere villige til at flytte sig fysisk for til gengæld at spare lidt penge,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Salget er gået tilbage i de fire største byer, og i København og Aarhus er salget nu 16 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er der fremgang i nogle af de arealmæssigt store r som Hjørring, Holstebro, Næstved og Silkeborg, hvor der både er mulighed for at finde et hus til en god pris i by og på land.”

Pause i køb?

En anden mulig forklaring kan også være, at de boligkøbere, der normalt vælger at flytte internt i kommunen, vælger at sætte boligkøbet på stand-by. På den måde bliver det kun de boligkøb, der for eksempel er initieret af et nyt job i en anden landsdel eller lignende, der bliver gennemført på nuværende tidspunkt.

Publiceret 01 May 2020 11:00