Dengang 12-årige Jon Blichfeldt Møller lægger blomster på det sted, hvor hans far blev skudt. Både Jons far, faster og farmor var aktive i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Jon Blichfeldt Møller døde i 2016. Han er begravet ved siden af sin far på kirkegåden ved Sct. Pauls Kirke i Hadsten.

Dengang 12-årige Jon Blichfeldt Møller lægger blomster på det sted, hvor hans far blev skudt. Både Jons far, faster og farmor var aktive i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Jon Blichfeldt Møller døde i 2016. Han er begravet ved siden af sin far på kirkegåden ved Sct. Pauls Kirke i Hadsten.

Befrielsen:

Sønnens modstandskamp er kendt, hvad med moderens og søsterens kamp

Lægefamilie fra Hadsten hjalp modstandsbevægelsen under krigen. Datteren flygtede til Sverige. Sønnen blev skudt og moderen kortvarigt fængslet

Af
Kian Johansen

Hadsten En lægefamilie fra Hadsten har i den grad deltaget i den krig, der sluttede for 75 år siden.

Både mor, datter og søn hjalp modstandsbevægelsen på hver sin måde.

En mindesten tæt ved tunnellen under jernbanen på Søndergade hædrer kun sønnen Frits Johan Møller.

4. maj vil Irja Johansson lægge blomster på tidligere ægtemand Jon Blichfeldt Møller og svigerfaderen Frits Blichfeldt Møllers gravsteder ved Sct. Pauls Kirke i Hadsten.

Men hverken moderen Misse Blichfeldt Møllers fortælling, eller søsterens fortælling er særlig kendt. Og de to har ingen mindesten.

Johanne Kirstine Nørbæk var søster til Frits Blichfeldt Møller. Også hun deltog i modstandskampen og måtte flygte til Sverige.

Johanne Kirstine Nørbæk var søster til Frits Blichfeldt Møller. Også hun deltog i modstandskampen og måtte flygte til Sverige.

Det mener 69-årige Irja Johansson, der på et tidspunkt var gift med Jon Blichfeldt Møller, der mistede sin far, Frits Blichfeldt Møller som toårig.

Hun mener, at der er flere forhold i familie-sagaen der bør fortælles højt. Og hun så gerne, at især Misse Møllers beretning om, hvordan det var at blive fængslet af Gestapo, kunne blive læst af skolebørn i Favrskov.

Uden at gå i detaljer lader hun forstå, at hendes tidligere mand ikke altid havde det let.

Jon Blichfeldt Møller mistede sin far som toårig og befandt sig i Sverige, før han og moderen vendte hjem til Danmark efter befrielsen.

Det må have været svært at omfavne savnet af faderen som han aldrig havde kendt, men som var en hædret mand med mindesten og gravsted.

Måske betalte Jon Blichfeldt Møller i sidste ende prisen for sine familiemedlemmers stærke modstandsvilje.

Irja Johansson var gift med Jon Blichfeldt Møller, der mistede sin far, Frits Johan Blichfeldt Møller, som to-årig.

Irja Johansson var gift med Jon Blichfeldt Møller, der mistede sin far, Frits Johan Blichfeldt Møller, som to-årig.

Hans far nåede kun at køre ham ture i barnevognen, inden han døde.

Det blev aldrig til en tur i bil eller til andre ture med faderen for den sags skyld.

Smuglede jøder og modstandsfolk til Sverige

Læge Johan Blichfeldt Møller havde praksis på Østergade i Hadsten indtil sin død.

I1940 flyttede konen Misse Møller til Risskov.

Frits Johan Blichfeldt Møller, her med sin søn, Jon Blichfeldt Møller, i barnevognen.

Frits Johan Blichfeldt Møller, her med sin søn, Jon Blichfeldt Møller, i barnevognen.

Sønnen Frits Johans modstandskamp og heroiske indsats for at smugle jøder og modstandsfolk til Sverige er kendt.

Han gik på den nu nedbrændte Hadsten Realskole på Kirkevej, før han kom i skole i Randers. Han blev gift og flyttede til København.

Man mener, at han hjalp med at smugle over 1.000 mennesker over til Sverige.

Undervejs nåede han at få sin kone og den daværende etårige søn sikkert til Sverige.

Modstandsmanden døde af tyske maskinpistolskud på Asiatisk Plads i København, i færd med at lede en gruppe flygtninge mod friheden.

Medicin-studerende eller modstandsfolk

Mindre kendt er det, at moderen, Misse Blichfeldt Møller, hjalp med at give husly til medlemmer af modstandsbevægelsen, der fik lov til at holde møder i hendes hus i Risskov.

Lægeenken blev banket op af Gestapo i vinteren 1944/45. Hun var fængslet i en periode, mens Gestapo afhørte hende og andre med kendskab til møderne.

Hun bildte Gestapo ind, at det var lægestuderende der mødtes hos hende i flere omgange. Og efter et par dages arrest blev hun løsladt.

Hun nåede at opleve en cellekammerats afgang til Frøslev-lejren. Det var en skipperkone fra Grenå, der havde hjulpet flere med at flygte.

I en over 30 siders tæt beskrevet beretning om sin anholdelse lader Misse forstå mellem linjerne, at pigen nok var sat i cellen for at lytte til samtalerne.

"Anni sad næsten altid på bordet og talte om mad og om, hvad tid hun skulle ud. Hun havde et barn med en tysk soldat, og det gik aldrig rigtig op for mig, hvorfor hun sad (inde, red.)"

Våbensmugleren Johanne

Også den uddannede sygeplejerske Johanne Kirstine Nørbæk deltog i modstandsbevægelsen.

Hun boede i Aalborg med sin mand, læge Svend Aage Nørbæk. Hun arbejdede på hospitalet. Begge deltog i modstandskampen. Han hentede våben på opsamlingssteder, efter at de var smidt ned med fly.

Hun hjalp med at smugle våben og illegale blade. I løbet af 1943 begyndte posten at blive tjekket.

"Når jeg åbnede min post om morgenen, var den blevet lukket op - nogle gange ikke engang lukket igen."

Så flygtede parret.

I Sverige fik fru Nørbæk til opgave at organisere Lottekorpset, så de var parate til at hente de danske fanger hjem fra koncentrationslejren i Neungamme, da krigen sluttede.

Publiceret 03 May 2020 10:30