Sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen ser coronakrisen som en bro mellem et 'før' og et 'efter'. Foto: Gitte Volsmann

Sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen ser coronakrisen som en bro mellem et 'før' og et 'efter'. Foto: Gitte Volsmann

Præstens klumme:

Ny broer vil opstå efter Corona

Af
Lise Thorbøll Melchiorsen

sognepræst Hadsten Storpastorat

KLUMME Jeg er umådeligt fascineret af den grønlandske historie og de grønlandske myter og fortællinger. Om livet i de små bygder, hvor alting før i tiden var underlagt naturen, der på én gang var fuld af overflod og samtidig ubarmhjertig og barsk og dødelig.

Jørgen Riel (som er en af de bedste danske fortællere, når det kommer til Grønland) beskriver i sine fortællinger, hvordan der for 20.000 år siden skabtes en bro fra Sibirien mod Alaska, som dyr og menneske begyndte at vandre over og indtage det nordamerikanske kontinent. Langt senere, for 1000 år siden, følger Jørgen Riel i sine fortællinger efterkommerne af disse nordamerikanere, da de finder vej til verdens største ø – til Grønland. Til nyt land. Til nyt liv.

Verdenshistorien er fuld af sådanne broer; naturskabte eller menneskeskabte, som har forbundet gammelt land med nyt land; har ladet os opdage nye verdener og ladet os komme til nye erkendelser. En bro kan være en verdenskrig, en naturkatastrofe, to tårnes fald. Men det kan også være et dødsfald i familien. En bro vi må gå over; en bro mellem et 'før' og et 'efter'.

De fleste er enige om, at den tid, vi lever i lige nu, er sådan en bro mellem et 'før' og et 'efter'. Verden bliver aldrig den samme igen efter virussen.

I Kristeligt Dagblad skriver den engelske politiske filosof og professor i europæisk idehistorie, John Gray: "De øde gader vil blive fyldt igen, og vi vil forlade vores skærmoplyste huler blinkende af lettelse. Men verden vil være anderledes, end vi plejede at forestille os i de tider, vi troede var normale. Dette er ikke en midlertidig snublen i en ellers stabil tilstand af ligevægt: Den krise, vi gennemlever nu, er et vendepunkt i historien." (K.D., 21. april 2020).

Mange af os (dog ikke alle) har i de sidste mange ugers karantæne opdaget glæden ved ting, vi ellers til daglig havde for travlt til at nyde. Vi har levet anderledes; måske levet langsommere end vi plejer; har ikke skullet kigge så meget i den forhadte kalender eller på uret. Hvis vi har børn, har vi brugt uendeligt mere tid med dem, end vi plejer. De mennesker, vi ikke har måttet besøge, har vi mærket savnet af på en nye måde. Måske har vi fået talt sammen på en nye måde. Forureningen er faldet i takt med, at vi har lukket os inde. Dyrene opfører sig anderledes, der hvor mennesker plejer at dominere. Og vi kigger på hinanden og siger: Vi må da kunne lære noget af alt det her! Verden kan aldrig blive den samme igen!

Men selv om vi i disse måneder er ved at krydse en bro mellem et 'før' og et 'efter', så tror jeg også, vi er nødt til at forberede os på, at rigtig meget – for ikke at sige det meste – bliver som før. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på alle dem, der har mistet deres arbejde, eller hvis liv på den ene eller den anden måde er blevet revet op med rode, men spørgsmålet er, hvad vi stiller op med alle de nye erfaringer og erkendelser af, at meget kunne være anderledes? Der var så meget, vi kunne gøre anderledes på den anden side. Men sådan går det bare ikke altid. Vi har en imponerende evne til at finde tilbage til det kendte, til rutinerne og til hverdagen. Vi har en imponerende evne til at fortrænge og gøre os sårbare på ny ved at gøre de samme fejl og udsætte os selv for alle de ting, vi på vej over broen lovede os selv, vi aldrig ville gøre igen. Og det er i sidste ende en god evne, vi har. Det er den, der gør os i stand til at tilpasse os det nye land.

Bliver vi så aldrig klogere? Kan vi slet ikke finde ud af at gøre verden til et bedre sted? Jo, i fællesskab kan vi minde hinanden på det, vi gerne vil forandre. I fællesskaberne kan vi forandre vores verden. Og i vores fællesskaber må vi så også hjælpe hinanden med at tilgive os selv for alt det, vi ikke fik ændret, men som forblev ved en drøm.

Publiceret 03 May 2020 06:00