Danske frihedskæmpere slog engelske ørkenrotter

Lokalhistorie Mine forældre blev gift den 21. Juli 1929 og forpagtede min fars fødegård, Nydamsgård i Lyngå af fars forældre.

Min mor kom fra Fyn og var datter af købmanden i Rønninge og ikke vant til landhusholdning. Hun var derfor inden giftermålet på den nye husholdningsskole i Hadsten, hvor hun lærte at lave god mad.

Efter krakket på Børsen i New York samme år, var der lagt op til en verdensomspændende økonomisk krise, der ramte alle former for produktion, idet efterspørgslen på varer næsten forsvandt, da der ingen købekraft var, og der var enorm arbejdsløshed over hele verden.

Folk der tegnede Hammel

Krisen ramte også danske landmænd og selvfølgelig også på Nydamsgård.

Først prøvede man at øge produktionen, og der blev bygget en simpel træbygning, til opfedning af slagtesvin, men priserne blev ved med at rasle ned, så det hjalp ikke ret meget.

På et tidspunkt opstod tanken om at lave noget utraditionelt, nemlig at anlægge en æbleplantage. Og som tænkt så gjort.

Nord for husets have blev et areal på en 1 hektar indhegnet med tjørnehæk og to rækker elmetræer som læ mod vestenvinden.

Der blev plantet rækker med Filippa æbler, en række med Belle de Boskop og en række med Cox Orange. Der blev også plads til et Skovfoged æbletræ og et Ananas træ.

Ny royal forlovelse gjorde chokoladedåse sjælden

På æblerov

Se alt det kan jeg ikke huske, for jeg var ikke født på det tidspunkt. Jeg ved heller hvad det kastede af sig i penge, men mine forældre overlevede krisen.

Da 2. verdenskrig sluttede var jeg knap 3 år gammel, så der gik en rum tid, før jeg fandt ud af, at det var dejligt om efteråret at gå på æblerov uden for haven. Da var træerne store, og de bar ganske mange æbler. Det bedste var, når skovfogedæblerne var modne, de smagte særdeles godt, søde og saftige. Sådan et par stykker i skoletasken var ikke så ringe.

Vestenvinden kunne som sagt være hård og mange gange lige inden plukningen blæste det hårdt, så plukningen var let, for de fleste æbler lå under træet med pletter på efter kontakten med jorden. Filippaæbler med pletter holder ikke længe og kan ikke sælges, så dem der blev plukket, behandlede man med respekt, for det var dem, der kunne give penge i kassen. Dem med pletterne blev ret hurtigt kørt til et mosteri, og saften kom på flasker som æblemost, og det smagte ganske fortræffeligt.

TV: 50 års lokalhistorie serveret med sang

Hvem kan lave lang skræl

En lommekniv var uundværlig. Den kunne skrælle alt det rådne væk og tilbage var nogle dejlige stykker æbler, sporten i skrællingen var også hvem, der kunne skrælle et helt æble i en lang skræl. Det kunne der gå lang tid med en kold vinteraften.

Der kom dog æbler i kasserne, og kælderen var det sted, de fine nedplukkede æbler blev opbevaret. Et vindue var gjort bredere, så kasserne var nemme at løfte ned til opbevaring.

Nogle gange i løbet af vinteren skulle alle æblerne sorteres og dem, der havde haft skjulte pletter, skulle sorteres fra. Det var disse, der blev spist om aftenen, og de var ganske udmærkede.

Bella de Boskop æblerne var umanerlig hårde i starten. De skulle mindst ligge til jul, før de var til at spise. De havde en syrlig smag, men var et dejligt æble.

Til jul blev der taget hul på Cox Orange æblet, som efter min mening, var det bedste æble med en fantastisk dejlig smag af sødme og en passende konsistens lige til at bide i.

90 år: Han skrev Hammel-egnens historie

Op eller ned, kære dame

De år hvor frugthøsten var god, var det ikke så nemt at komme af med æblerne til den rigtige pris, og så man skulle finde på noget. Min far satte en annonce i de to aviser Århus Stiftstidende og Århus Amtsavis.

Man kunne få en kasse æbler leveret på adressen i Århus, og det gav pote. Han havde et kort over gaderne i Århus, og så brugte han min mors nipsenåle med kulørte hoveder til at markere adressen med. En adresseliste på papir, det så mægtig flot ud med de kulørte nåle, og dem skulle man holde sig fra.

Den lokale vognmand Ernst Andersen blev lejet til at køre, så en tidlig morgen drog de to herrer afsted til staden.

Første sted var på fjerde sal, og min far gik først med sedlen og Ernst fulgte lige efter.

4. sal var ikke lige det, de var vant til, så der var lidt pusten. Min far fik pengene og den venlige dame sagde til Ernst: ”Åh-kan De ikke lige tage kassen med ned i kælderen”.

Det var første lære. Nu gik far op og fik pengene, og så råbte han ud af vinduet om æblerne skulle op eller ned.

Da Østergade sejrede over Søndergade og fik en ægte rulletrappe

Det sidste kapitel

Når foråret kom, skulle æblerne sorteres sidste gang, og det var ikke godt. De fleste af dem, der var tilbage skulle smides ud.

Tiden gik, og træerne blev for store, og pasningen gik ikke helt efter en snor, så på et tidspunkt holdt vi op med at plukke og sælge æbler.

I 1970 overtog jeg Nydamsgård. Hanne og jeg havde en produktion af ænder til jul, og det passede med det fine læhegn, indtil de sidste træer blev rykket op og æbleplantagen var et overstået kapitel.

Da haglvejr slog 100 høns ihjel i Tåstrup

El-delebiler er klar i de tre store H-byer

VIND gavekort til de lokale butikker