Nils Borring glæder sig over, at Favrskov Kommune, trods alt, får lidt tilbage i et nu permanent tilskud.

Nils Borring glæder sig over, at Favrskov Kommune, trods alt, får lidt tilbage i et nu permanent tilskud.

Udligning:

Mister vi 20 eller kun 7,5 millioner?

Borgmester Nils Borring glæder sig over at midlertidige tilskuds-millioner nu bliver permanente. Professor i tvivl om præmissen

Af
Kian Johansen

Udligningen i Favrskov Vi borgere i Favrskov skal af med 20 millioner kroner mere om året, efter at der er indgået aftale om en ny kommunal udligningsreform.

Men slipper vi i virkeligheden billigere, fordi vi samtidig får 12,5 millioner kroner retur?

Det mener borgmester Nils Borring, der er ærgerlig over at hans veldrevne kommune må slippe slanterne i udligningsreformen.

"Det midlertidige finansieringstilskud er gjort permanent, så i virkeligheden skal vi kun af med 7,5 millioner kroner i den nye udligningsreform, hvis du ser på bundlinjen," mener borgmesteren.

Dermed betaler kommunen 20 millioner og får hvert år 12,5 millioner tilbage.

Det er delvis korrekt, hvis du køber præmissen om, at pengene (de 12,5 millioner kroner) reelt ikke ville komme med sikkerhed, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

"Forestil dig, at du har en rig tante, der hvert år giver dig 12.5 millioner kroner i tilskud. Du kan jo i prioncippet ikke være sikker på, at hun bliver ved. Men hun har troligt gjort det i mange år. Og hvert år formaner hun. Hun vil have, at du vasker hænder, går med cykelhjelm og at pengene går til de rigtige ting."

Sådan har det midlertidige finansieringstilskud fungeret ind til nu. Det har været regeringens måde at få kommunerne til at makke ret og at rette op på et udligningssystem, man godt vidste ikke er i vater.

Nu bliver tilskuddet så gjort permanent.

"Så hvis du køber præmissen om, at du ikke kunne være helt sikker på, at din rige tante hvert år ville komme med tilskuddet, så har Nils Borring ret," forklarer professoren.

Publiceret 07 May 2020 19:00