Tre tilsvarende pavilloner som denne er blevet stjålet fra Idrætsbørnehuset Bavnehøj. Foto: Flemming Rasmussen

Tre tilsvarende pavilloner som denne er blevet stjålet fra Idrætsbørnehuset Bavnehøj. Foto: Flemming Rasmussen

Groft:

Tre pavilloner stjålet fra børnehave - nu må børnene søge ly på skoler

Nu må børnene finde ly på skolerne i Hadsten, hvis solen ikke skinner

Af
Kian Johansen

Hadsten Det bliver lidt svært for børnene fra Idrætsbørnehuset Bavnehøj i det nordlige Hadsten at søge ly for vind og vejr i denne tid.

For i løbet af weekenden har ukendte personer stjålet tre pavilloner, fortæller Flemming Rasmussen, der er områdeleder i dagtilbud Hadsten By.

De er opstillet for at beskytte for regn og sol i denne Corona-tid.

Tunge telte

De er forsvundet mellem fredag eftermiddag og lørdag middag.

Det er to grønne og en rød pavillon der er væk. Hver pavillon måler 3x3 meter og kostede 5.000 kroner stykket.

Og det er nogle tunge nogen at slæbe rundt på og skubbe sammen. Så der må have været flere om det.

Umiddelbart kan Flemming Rasmussen ikke fremskaffe flere pavilloner.

"Så hvis vejret bliver for ustadigt har vi fået lov til at sende nogle børn over på Østervangskolen og Hadsten Skole," fortæller han.

Tyveriet er meldt til politiet.

"Det er super træls at møde ind mandag morgen, og finde ud af, at de tre pavilloner er blevet stjålet i løbet af weekenden. Det er bare ikke i orden," siger han.

Publiceret 11 May 2020 13:06