De 30 nye p-pladser er her skitseret ind. De skal hjælpe bilister, som ønsker at skifte til toget eller besøge kommunens administration på Skovvej. Dronefoto: Michael Wulff

De 30 nye p-pladser er her skitseret ind. De skal hjælpe bilister, som ønsker at skifte til toget eller besøge kommunens administration på Skovvej. Dronefoto: Michael Wulff

Det bliver lettere at finde p-plads nær jernbanen i Hinnerup

30 nye p-pladser til pendlere og borgerservice-gæster vil stå færdigt før jul til en pris på over én million kroner

Af
Michael Wulff

HINNERUP Fremover skal det være lettere at komme af med sin bil, hvis man skal med toget i Hinnerup eller besøge Favrskov Kommunes administrationsbygning på Skovvej lige overfor banen for eksempel for at ordne noget i Borgerservicecentret.

Stigende behov

Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune har indstillet til byrådet, at der bevilges 1.350.000 kroner til en udvidelse med 30 nye pladser på den eksisterende p-plads.

Udvidelsen af p-arealet kommer på baggrund af udvalgets vurdering af, at der er et stigende behov for p-pladser netop her.

Anlægsarbejdet forventes at kunne iværksættes i august 2020 og stå færdigt i november.

Publiceret 14 May 2020 11:00