Anders G. Christensen (V) kan ende som vikar i Folketinget for anden gang. Arkivfoto: Michael Wulff

Anders G. Christensen (V) kan ende som vikar i Folketinget for anden gang. Arkivfoto: Michael Wulff

Vikaren fra Venstre:

Anders G. Christensen skal måske i Folketinget

Venstres Anders G. Christensen står som førstevikar, hvis folketingsvalgte og gravide Britt Bager vælger at tage barselsorlov

Af
Kian Johansen

Folketings-vikar I denne uge meldte Folketingsmedlem Britt Bager (V,) at hun er gravid med sit andet barn.

Og da den 43-årige politiker er valgt i Østjyllands Storkreds, så betyder det, at Anders G. Christensen (V) fra Hadsten står som 1. suppleant og dermed kan overtage hendes taburet i en periode.

Hvis hun altså vælger at tage en barselsorlov.

Ikke formelt endnu

"Det er korrekt, at jeg er sikker på at blive spurgt som 1. suppleant. Men alt det formelle er slet ikke gået i gang endnu," siger 58-årige Anders G. Christensen til Lokalavisen Favrskov.

"Jeg har selvfølgelig en formodning om, at Britt Bager vælger at gå på barsel og at hun vil gøre det i oktober, hvor hun er sat til at føde, men jeg ved ikke hvor lang tid hun i givet fald vil holde barselsorlov," lyder det fra det nuværende byrådsmedlem og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov. Før det var han Hadstens sidste borgmester og Favrskovs første borgmester.

Tæt på Folketinget

Under sidste Folketingsvalg endte han med Sorteper, på grund af en intern valgregel i partiet Venstre.

For rent faktisk fik Anders G. Christensen 250 flere personlige stemmer end Heidi Bank (V). Han fik 3.193 personlige stemmer.

Men da hun fik tildelt flere listestemmer i hendes valgkreds i Aarhus Øst, end han gjorde i Favrskov, så endte hun altså med at overhale Anders G. Christensen med 538 stemmer.

Publiceret 14 May 2020 19:00