Engang var der brød og kager i vinduerne på Østergade 30 i Hammel. Snart er der sko. Arkivfoto

Engang var der brød og kager i vinduerne på Østergade 30 i Hammel. Snart er der sko. Arkivfoto

Ny lejer er på plads i den gamle bagerbutik i Hammel

Der sker ting og sager i den gamle bager på Østergade i Hammel. En ny lejer er på plads

Af
Christina S. Johansen

Hammel Har du også undret dig over aktiviteten i den gamle bager på Østergade 30 i Hammel? Undertegnede har da været henne og lure ind af hullerne i det brune papir for vinduerne - uden meget held.

Men faktisk er det slet ikke en hemmelighed, hvem der flytter ind. Skoringen fra lidt længere nede ad gaden rykker nemlig op i bagerens gamle lokaler.

"Det er der mange grunde til. Vi får et fantastisk lokale, som er indrettet præcis, som vi gerne vil have det. Desuden er det lidt mindre, hvilket også betyder en lidt billigere husleje," fortæller Maiken Pedersen, der er presseansvarlig for Skoringen i Hammel og Rønde samt Gade Skos to butikker i Ebeltoft.

Rygter florerede

Allerede 1. april meldte Skoringen Hammel flytningen ud på sin Facebook-side, da der begyndte at florere rygter om, at butikken lukker, men det gør den altså ikke, forsikrer Maiken Pedersen.

"Vi glæder os til engang i august/september at kunne flytte ind i en butik, der vil føles lidt mere som vores egen, og som er fuldstændig shinet op."

Publiceret 20 May 2020 09:00