Man kan læse mere om projektet på favrskovbib.dk. Pressefoto

Man kan læse mere om projektet på favrskovbib.dk. Pressefoto

Deadline:

Skal du nå at bidrage til grønt kunstværk?

Der bliver syet, klippet, hæklet og strikket over alt i Favrskov Kommune – og det er alt sammen grønt. Kommunens kulturhuse har inviteret alle til at bidrage til et fælles kunstværk. Du kan lige nå at være kreativ i weekenden

kultur Kulturhusene i Favrskov modtager løbende blade til det fælles kunstværk Blad for Blad. Sidste frist for indlevering er 1. juni.

Der bliver syet, klippet, hæklet og strikket over alt i Favrskov Kommune – og det er alt sammen grønt. Kommunens kulturhuse har inviteret alle til at bidrage til et fælles kunstværk, og i Facebook-gruppen Blad for Blad, kan man følge processen. Det færdige værk kan præsenteres 8. juni, hvor kulturhusene forhåbentlig igen kan slå dørene op, og en uge før skal blade til værket være indleveret, så de tre kunstnere, der har udviklet projektet, Jane Susanne Andersen, Line Frøslev og Maja Germundsson, får tid til montering.

"Det er herligt at åbne postkassen og se hvor mange kreative, smukke og sjove bud, der kommer," siger Lene Bjarke Skov, der er daglig leder i Inside i Hammel. Hun opfordrer til, at man afleverer sine blade løbende og ikke lige op til deadline, da det giver kunstnerne bedre mulighed for at forberede sig på monteringsprocessen og værkets endelige udformning”.

Favrskovs kulturhuse, der plejer at danne ramme om masser af kulturaktiviteter har siden 11. marts stået tomme, og når værket er færdigt skal det udstilles som et billede på den tid, hvor kulturen har været noget vi havde sammen – men hver for sig.

mj

Publiceret 29 May 2020 13:00