Voldby Badet består af et svømmebassin på 25 meter, et børnebassin på 8 meter, omklædningsfaciliteter, en kiosk samt en overdækket pavillon. Foto: Tonny Foghmar

Voldby Badet består af et svømmebassin på 25 meter, et børnebassin på 8 meter, omklædningsfaciliteter, en kiosk samt en overdækket pavillon. Foto: Tonny Foghmar

Nu er der godt nyt:

Voldbybadet er klar til badegæster

Sæt kryds i kalenderen. Lørdag 13. juni klokken 12 slår Voldbybadet dørene op

BADEVEJR Voldbybadet var i fare for ikke at åbne for første gang i 50 år på grund af corona. Men nu er badet klar til alle i Østjylland, som trænger til en dukkert i sommervarmen.

"Vi åbner lørdag 13. juni kl. 12, men vi har travlt med at blive klar. Vandet skal varmes op, vi skal lave udendørs bruser, have opsat håndsprit-dispensere samt en masse ekstra foranstaltninger på grund af Corona. Vi håber, vi bliver klar og at vejret kan lokke folk til en dukkert i Voldby, når vi åbner lørdag i næste uge," siger Jens Peter Larsen, formand for Voldby beboerforening, der driver Voldbybadet.

De badende gæster bliver mødt af en del nye tiltag, der skal sikre et trygt besøg i poolen.

Det bliver ikke muligt at tage bad indendørs, så derfor opfordrer de folk til at bade hjemmefra. Desuden vil der være håndsprit samt kø-markering ved indgang, kiosk og toiletter, ekstra skiltning, et begrænset udvalg i kiosken, udelukkende kontaktløs betaling samt ekstra rengøring.

Jens Peter Larsen takker alle folk i Voldby og omegn, der vil bruge deres fritid på at være frivillig i badet her til sommer og ikke mindst de lokale håndværkere og entreprenører, som hjælper med at gøre badet klar til åbning i år.

"Uden dem ville badet ikke eksistere, her 51 år efter det blev bygget," takker Jens Peter Larsen.

Publiceret 10 June 2020 16:00