Torsdag aften åbner Hinnerup-Badet. Arkivfoto

Torsdag aften åbner Hinnerup-Badet. Arkivfoto

Nu kan du springe i vandet:

Hinnerup-Badet åbner igen

Fra torsdag og fredag kan man igen svømme i Hammel og Hinnerup

Har du hungret efter at kunne plaske i vand under corona-krisen, så er der nu godt nyt. På torsdag slår svømmehallen i Hinnerup nemlig igen dørene op for offentligheden.

"Vi føler os klædt godt på. Vi venter egentlig bare på, at prøvetagningen kommer forbi - og de har jo, ikke så underligt, travl i øjeblikket," lyder det fra bademester Jørgen Mundt fra Hinnerup-Badet, der altså åbner for offentligheden allerede torsdag aften fra klokken 19 - han fortsætter:

"Vi glæder os helt enormt meget. Det bliver helt fantastisk igen at se folk i det her hus, som jo er skabt til liv og glade dage."

Han håber, at alle gæster vil hjælpe til med at overholde reglerne.

"Så slipper vi for at være politibetjente," siger han.

Svømmehallen i Hammel åbner fredag morgen.

Publiceret 10 June 2020 11:00