Brandstationen i Hinnerup kan være reddet fra lukning., det skal et møde torsdag afklare. Foto: Michael Wulff

Brandstationen i Hinnerup kan være reddet fra lukning., det skal et møde torsdag afklare. Foto: Michael Wulff

Byråd føler sig misinformeret: Vil beholde Hinnerup Brandstation

Under ekstraordinært byrådsmøde stemte byrådet for at bevare beredskabet i Hinnerup

Af
Kian Johansen

Brandstations-sagen "Hvorfor sidder jeg med en underlig fornemmelse af, at jeg har fået fortalt en historie der ikke er sand. Men at der er malet et billede af det, der er 'bedst' (En anbefaling til at lukke brandstationen i Hinnerup, Red.)," sagde Morten Bang (V).

Der blev sat flere rekorder i Favrskov Byråd mandag aften.

For det første overhovedet at afholde et ekstraordinært byrådsmøde, det sker ikke ofte i Favrskov.

For det andet talte byrådsmedlem Morten Bang (V) i over en hel time i træk om ukorrekte tal, misledende ord og fordrejede fakta i en rapport udarbejdet af Beredskab og Sikkerhed, Randers-Favrskov-Djursland.

Vil ikke nedlægge station

Den næste rekord må være så enige et byråd var om at ændre et høringssvar til Beredskabskommissionen, der torsdag ellers nok ville have besluttet at nedlægge beredskabet fra Hinnerup Brandstation.

For det havde et byrådsflertal - minus Venstre - ellers besluttet at følge indtil der kom folkelig modstand og fakta på bordet.

Det var derfor borgmester Nils Borring (S) valgte at indkalde til ekstraordinær byrådsmøde, hvor man ændrede sit høringssvar til nu at anbefale, at Hinnerup Brandstation skal bestå, og at man kunne lade brandfolk fra Lisbjerg dække Søften-området, hvor de kan komme hurtigst frem til.

Det skal de fire ejerkommuner nu forholde sig til på torsdag.

Undervejs slog Morten Bang fast at man blev ført bag lyset fordi der i rapporten om en mulig lukning kun var to muligheder. Enten lukning og en besparelse, ellers skulle man bruge en million kroner mere på at betale for Lisbjergs dækning af Søften.

"Men der er jo alternativer. Vi kan jo betale Østjyllands Brandvæsen for deres assistance på flere måder. Eller lade de udrykninger som Hornslet klarer i Århus-området gå lige op med de udrykninger som Lisbjerg skal klare for os i Søften-området," lød det blandt andet.

Publiceret 16 June 2020 09:45