Ved hjælp af en Hjem Is-bil fik John Jæger kørt rundt til de forskellige afdelinger på Tungelundskolen og fik delt is ud til alle børnene. Indsendt foto

Ved hjælp af en Hjem Is-bil fik John Jæger kørt rundt til de forskellige afdelinger på Tungelundskolen og fik delt is ud til alle børnene. Indsendt foto

Skoleleder gav is:

John Jæger sagde farvel med Hjem Is

Afgående skoleleder gav is og blev fulgt på vej af skoleeleverne i Thorsø

Af
Kian Johansen

Thorsø Tungelundskolens leder gennem utallige år, John Jæger går på pension 1. august.

Det blev markeret torsdagen før skolernes sommerferie.

Skolen har tradition for torsdag før sommerferien at afholde Tungelundlegene, men restriktioner omkring Covid19 forhindrede det.

I stedet blev det til John Jægers helt egen afslutning i Tungelundlegenes tegn.

John Jæger fik gået sin gamle rute fra den tidligere bopæl på Tjørnevej i Thorsø, hen til Tungelundskolen. Alle elever havde stillet op med flag klassevis på vejen. Indsendt foto

John Jæger fik gået sin gamle rute fra den tidligere bopæl på Tjørnevej i Thorsø, hen til Tungelundskolen. Alle elever havde stillet op med flag klassevis på vejen. Indsendt foto

Flag på vejen

Den snart pensionerede skoleleder boede indtil i efteråret på Tjørnevej i Thorsø.

Så skolens lærere kørte John ned til sit gamle hus og lod ham gå sin gamle skolevej.

Alle elever havde stillet op med flag klassevis på vejen.

Da John var kommet op på skolen var der indrettet et udekontor i skyggen og så kom alle klasserne på skift og optrådte for ham.

Han fik flere sange, dans, billeder og smukke ord med på vejen, lige midt i skolegården.

Et skyggefuldt udekontor midt i skolegården var indrettet til John Jæger, der så blev præsenteret for klassevis optræden, sange og taler. Indsendt foto

Et skyggefuldt udekontor midt i skolegården var indrettet til John Jæger, der så blev præsenteret for klassevis optræden, sange og taler. Indsendt foto

Lindetræer i afskedsgave

John Jæger fik en gave som elevrådet overrakte, det var to lindetræer, det ene er blevet plantet udenfor skolens kontor og det andet har John fået med hjem.

Endelig kom Hjem Is-bilen forbi, og John kørte rundt til de forskellige afdelinger og delt is ud til alle børnene.

Pædagog Inger Bach (th.) uddelte Ja-hatte til alle sine kolleger. Hun går på efterløn til august. Indsendt foto

Pædagog Inger Bach (th.) uddelte Ja-hatte til alle sine kolleger. Hun går på efterløn til august. Indsendt foto

På efterløn efter 24 år

Dagen før blev det markeret, at pædagogen Inger Bach har valgt at gå på efterløn 1. august, efter 24 år som pædagog ved Tungelundskolens SFO.

Børnene havde øvet nogle sange som de opviste for hende.

Om eftermiddagen var der kage, saft og kaffe for børn og forældre i skolegården. Og Inger delte en ”Ja-hat” ud til hver af sine kollegaer.

Indsendt foto

Indsendt foto

Publiceret 29 June 2020 13:00