Favrskov Byråd vedtog biodiversitetsplanen 24. juni. Den har et årligt anlægsbudget på 400.000 kroner til initiativer, der fremme biodiversiteten. Foto: Wulff

Favrskov Byråd vedtog biodiversitetsplanen 24. juni. Den har et årligt anlægsbudget på 400.000 kroner til initiativer, der fremme biodiversiteten. Foto: Wulff

Ny plan for en bedre natur:

Favrskov bliver mere vild

En ny plan skal sikre biodiversiteten i Favrskov Kommune. Planen er netop blevet vedtaget

Natur Favrskov Kommunes nye biodiversitets-plan kaldet 'Vild med Favrskov' skal stoppe udryddelsen af arter og skabe mere vild natur til glæde for dyr, planter og mennesker.

Favrskov Byråd vedtog biodiversitetsplanen 24. juni. Den har et årligt anlægsbudget på 400.000 kroner til initiativer, der fremme biodiversiteten. Den første handleplan er for 2020 og 2021, hvilket altså giver et samlet budget på 800.000 kroner. En forudsætning for handleplanen er derfor, at byrådet godkender 400.000 kroner til initiativer til fremme for biodiversitet i budget 2021.

"Vi har brugt mange år på at lære at sortere affald og spare på vandet. Nu er tiden kommet til, at vi skal lære at forstå os på den vilde natur og skabe de bedste betingelser for insekter, blomster og dyr," siger borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring (S), i en pressemeddelelse.

Flere indsatser

Med vedtagelsen af biodiversitetsplanen følger en række initiativer på kommunens egne arealer. Det gælder eksempelvis grønne områder ved skoler, administrationsbygninger og vejsider - som du kan læse mere om på denne side.

Desuden skal borgere opfordres/inspireres til også at bidrage med mere biodiversitet. Og endelig er der i planen udpeget naturområder, hvor det er særligt vigtigt at passe på naturen - de såkaldte toplokaliteter. Formålet med indsatsen ved disse toplokaliteter er at sikre den mest værdifulde del af biodiversiteten. Lokaliteterne er følgende:

  • Rydning i Vejerslev mose, som er en vigtig lokalitet for moseperlemorsommerfugl.
  • Afgravning af brinker ved Voldby Bæk og plante rødel - af hensyn til almindelig smerling.
  • Undersøgelse af smådyr og behov for pleje ved Ellekrogen vest for Hammel.
  • Undersøgelse af hydrologien i Tinning Mose med henblik på at sikre optimale vandstande i forhold til biodiversiteten.

csj

Publiceret 03 July 2020 19:00