Eva Graabek

Eva Graabek

Kirkeklumme: Vi skal lære at tæmme digitaliseringen

Måske kender I Siri? Siri er den venlige dame, der bor i telefonen, og som vi kan spørge om alverdens ting.

Af
Eva Graabek

sognepræst i Laurbjerg

Værum og Ørum

KLUMME Mobiltelefonen; måske kender I Siri? Siri er den venlige dame, der bor i telefonen, og som vi kan spørge om alverdens ting. Og hvis I ikke kender Siri, er jeg sikker på, at der er nogle af jeres unge mennesker, der vil introducere jer for hende, så I lærer hende at kende. Hvis vi spørger Siri om, hvad meningen er med livet, vil hun svare: Jeg ved det ikke, men jeg tror, der er en app til det.

Jeg var for nogen tid siden til et foredrag med Imran Rashid, som er speciallæge i almen medicin, og han peger på, at mobiltelefonen, smartphonen er menneskets største udfordring. Google, microsoft og Apple har skabt en virkelighed, som vi kalder adfærdsøkonomi, hvor hver eneste pixel på vores smartphone er udviklet til at tage menneskets opmærksomhed, og det gælder både apps og sociale medier af alle slags.

Denne adfærdsøkonomi udnytter, at menneskets adfærdsmønster er 90 procent vane og 10 procent refleksion eller tanke. Dermed får den tænkende del af mennesket en rigtig stor opgave i forhold til at kunne regulere vanen, som for mange mennesker er blevet interaktion på mobiltelefonen. Med smartphonen er mennesket online meget af tiden og får ingen pauser, og der bliver brugt meget hjernebenzin på det, for vi bliver aldrig rigtig færdig med at bruge telefonen.

Derfor er Imran Rashid begyndt at ordinere ting til at regulere denne tendens, når mennesker kommer til ham med stressrelaterede problematikker. Han ordinerer, at man ikke må oplade sin telefon i soveværelset, at man skal slå notifikationer fra, og at man skal holde sig fra apps, der aktiverer følelserne. Imran Rashid ordinerer til folk, at de skal være offline.

Apps og sociale medier appellerer til menneskets følelsesmæssige behov, og det kan forme hjernen, så den refleksive del, viden og vilje, som udgør 10 procent, bliver yderligere reduceret, og vi bliver helt ude af stand til at kontrollere formningen af vores hjerne, og det er jo netop det, adfærdsøkonomien lever af; at stjæle vores hjerner og vores opmærksomhed; det kaldes også opmærksomhedsøkonomi, men det ender med, at vi får kortsluttet vores evne til at holde fokus og tænke selvstændigt.

Der er altså nogle mennesker, der har døgnåbent i forhold til deres telefon, og som ikke kan lade være med at reagere på den aktivitet, der er på telefonen, og det påvirker menneskers helbred og velbefindende, og smartphonen udkonkurrerer menneskets evne til nærvær, bevidsthed og tænkning. Vi mister ubevidst selvbestemmelsen og bliver vanestyret af telefonen.

Ifølge Imran Rashid er religionen et godt redskab mod denne adfærds eller opmærksomhedsøkonomi, og som kan genhjælpe det tænkende menneske med at trives og finde ro i kaos. Religion genfinder muligheden for refleksion og relation og giver et rum og rammer gennem ritualer og trospraksis. Dermed bliver kirken et vigtigt redskab i denne adfærdsøkonomiske tidsalder; en kirke som også benytter sig af sociale medier.

Ifølge Imran Rashid kalder denne nye form for økonomi og digitalisering på, at der sker en tæmning af kræfterne i den, og vi skal lære at kontrollere situationen. Efter industrialiseringen kom der også nogle ting, der skulle tæmmes, og det var arbejdsmiljø og sidenhen forurening, så denne levemåde ikke løb løbsk men derimod blev en hjælp for mennesker. Der skulle nogle spilleregler til, som betød sikkerhedshjelme, sikkerhedssko og ingen børnearbejde, ligesom der i dag er nogle regler for forurening.

Vi skal også i dag lære at tæmme digitaliseringen og adfærdsøkonomien, så det kan blive os et arbejdsredskab i stedet for at styre os. Det er en ny kultur, som vi skal lære at agere i, og her kan kirken være et redskab til bevarelsen af det tænkende, selvstyrende og reflekterende menneske.

Publiceret 05 July 2020 06:00