Lokalavisens journalist Michael Wulff fik taget en test hos farmakonom Thilde Stensgaard på Hadsten Apotek. Resultatet var negativt. Foto: Lokalavisen Favrskov

Lokalavisens journalist Michael Wulff fik taget en test hos farmakonom Thilde Stensgaard på Hadsten Apotek. Resultatet var negativt. Foto: Lokalavisen Favrskov

Bliv coronatestet på to apoteker i Favrskov

Hadsten og Hinnerup tilbyder et prik i fingeren

HADSTEN/HINNERUP Nu kan apotekerne i Hadsten og Hinnerup teste, om du har haft COVID-19.

Med et lille prik i fingeren kan du finde ud af, om du har været smittet med coronavirus.

Hvis du er i tvivl, om du har været smittet med COVID-19, kan du nu få afklaring på Hadsten og Hinnerup Apotek. Apotekerne tilbyder nemlig test for antistoffer mod den nye coronavirus.

Svar på 10 minuter

Testen foregår ved, at apotekets faguddannede personale laver et lille prik i fingeren og opsamler en dråbe blod, som bliver undersøgt for antistoffer mod virusset SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19. Efter 10 minutter kan testen vise, om blodet inde-holder antistoffer, og dermed om testpersonen har været smittet.

Der findes i øjeblikket ingen tilgængelig antistoftest, der kan give et fuldstændigt sikkert resultat. Men den test, man benytter på Hadsten og Hinnerup apoteker, er valideret af Statens Serum Institut som en af de sikreste på markedet.

Apotekerne tilbyder testen mandag-fredag fra kl. 9.30-12.00 og fra kl. 14.00-17.00 uden tidsbestilling. Testen koster 269 kroner.

wuf

Publiceret 10 July 2020 16:00