Hesten her i Hinnerup Rideklub kan forhåbentligt se frem til nye staldfæller, efter klubben har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK der kan give nye elevheste. Foto: Hinnerup Rideklub

Hesten her i Hinnerup Rideklub kan forhåbentligt se frem til nye staldfæller, efter klubben har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK der kan give nye elevheste. Foto: Hinnerup Rideklub

OK-penge giver nye heste i Hinnerup Rideklub

Nye elevheste er på vej efter en sponsoraftale med energiselskabet OK

HINNERUP Hinnerup Rideklub har igennem 25 år drevet ridecenter og rideskole for flere hundrede medlemmer, men det er ikke helt billigt for en rideklub at vedligeholde staldbygninger, ridehal og ridebaner. Blandt andet derfor har rideklubben lige uden for Århus indgået et sponsorsamarbejde med energiselskabet OK.

"Nogle af pengene fra sponsoraftalen skal gå til finansiering af ny elevheste. De hænger ikke på træerne, og det er bestemt ikke billigt at finde heste, der kan gå med børn fra tre år og op til teenage-alderen,” siger Lea Slemming-Adamsen fra Hinnerup Rideklub.

Får fem øre per liter

Rideklubben er selvejende, hvor alt drives af frivillighed, og hvor det store kendetegn er det stærke fællesskab på tværs af alle aldersgrupper. Lea Slemming-Adamsen er glad for, at klubbens medlemmer, deres familier og andre interesserede har mulighed for at støtte ved så basal en ting som at tanke hos OK.

Sponsoraftalen betyder, at klubben får fem øre for hver liter, der tankes hos OK.

wuf

Publiceret 14 July 2020 11:00