Vind én af Pelle Hvenegaards nye bøger på Lokalavisen Favrskovs Facebook-side. Pressefoto

Vind én af Pelle Hvenegaards nye bøger på Lokalavisen Favrskovs Facebook-side. Pressefoto

Konkurrence:

VIND Pelle Hvenegaards signerede digtsamling

Du kan finde konkurrencen på Lokalavisen Favrskovs Facebook-side. Her skal du skrive et lille sommerdigt. Om det rimer er valgfrit

konkurrence Der er nok ikke mange, der for få år siden ville have forudset, at den kække vært fra 'Dagens Mand' ville udgive en digtsamling, men det gør han altså nu. 10. juli udkommer han med bogen '100 Dage 100 Digte - hverdagstanker fra en coronatid'. Pelle Hvenegaard har hver dag i 100 dage skrevet et digt, hvor han sætter ord på dagens tanker, følelser og oplevelser.

Bogen er Pelles tredje, og han har haft stor succes med de to første. De ligger henholdsvis nummer ét og nummer 26 over de bedst ratede biografier på Mofibo, og han har allerede solgt og streamet langt over 40.000 bøger. At den tidligere barnestjerne og tv-vært nu er succesfuld forfatter, vil nok overraske mange, og endnu flere vil nok studse over, at han nu springer ud som digter. Selv er han dog ikke så overrasket:

"Jeg synes, det er sjovt at prøve livet af. Der er rigtig mange kasser, man kan blive puttet i, og normer og bånd man kan blive bundet af – både af andre og ikke mindst sig selv. Men som jeg også skriver i et digt, så har jeg prøvet at være bange, bange for at fejle, og bange for, hvad folk ville tænke, men nu går jeg efter det, jeg har lyst til - og det var så at skrive digte," siger Pelle med et smil.

Stor krise

Digtsamlingen startede egentlig som et sjovt skriveeksperiment, men skæbnen ville, at Mette Fredriksen ti dage inde i projektet lukkede Danmark ned. Dermed er han endt med at skrive en øjenvidneberetning fra en af danmarkshistoriens største kriser.

I digtene kommer vi dog også ud af hjemmet på Christianshavn, for Pelle og familien tager rigtig meget ud i naturen, hvor der i modsætning til i byen stadig er liv - fuglene har nemlig ikke opdaget, at der er krise og synger lystigt videre.

Pelle skriver sig også ud i verden. Han sender tanker til venner på Mallorca, der lever med et decideret udgangsforbud, hvor deres små piger ikke må forlade deres lille lejlighed i syv uger. Det sætter sammen med et opdigtet møde med en syrisk flygtning i Tyrkiet vores danske oplevelser og udfordringer under coronaen i et tankevækkende perspektiv. Det bliver lidt grotesk, når Pelle skal fortælle det forfærdelige i at måtte blive hjemme - i flere uger, måske måneder! - til en mand, der har mistet alt.

mj

FAKTA

Sådan vinder du

Du kan finde konkurrencen på Lokalavisen Favrskovs Facebook-side. Her skal du skrive et lille sommerdigt. Om det rimer er valgfrit.

Publiceret 15 July 2020 06:00