Genrefoto: Adobe Stock

Genrefoto: Adobe Stock PIC SNIPE - stock.adobe.com

I disse kommuner er huspriserne steget mest og mindst

Læs her hvordan huspriserne i alle landets kommuner har udviklet sig de seneste 20 år. Se også, hvor priserne er steget og faldet mest det seneste år

Af
Kim Gregersen

Videncentret Bolius

BOLIG Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 14.170 i 1. kvartal 2020 er huspriserne på det højeste niveau nogensinde - også højere end de var lige før finanskrisen i 2007.

Fagekspert i boligøkonomi i Videncentret Bolius, Jørgen Munksgaard Rasmussen, peger dog på, at huspriserne justeret for inflation stadig er et pænt stykke fra toppen i 2. kvartal 2007.

"Siden medio 2007 har inflationen udgjort cirka 18 procent, så selv om huspriserne i dag ligger lidt over niveauet i 2007, er der stadig tale om et realt prisfald på cirka 16 procent," fastslår han.

Stor forskel siden 2007

Jørgen Munksgaard Rasmussen understreger, at der er tale om meget store forskelle i prisudviklingen siden 2. kvartal 2007.

Jørgen Munksgaard Rasmussen peger dog på, at boligstatistikken ikke er helt retvisende ved sammenligning af kvadratmeterpriserne.

"Vi ved, at der er store kvalitetsforskelle mellem husene i de enkelte kommuner. Typisk er de solgte huse i landets lavprisområder væsentligt ældre end i højprisområderne. En kvadratmeter bolig på Lolland til 4.000 kr. kan derfor ikke sammenlignes med en tilsvarende kvadratmeter bolig i København til 38.000 kroner," forklarer han.

Her ser du, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er faldet mest fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020.På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent det seneste år. Der er dog udsving mellem kommunerne – i 76 kommuner er de steget, mens de er faldet i 21. Kilde: Boligmarkedsstatistikken

Her ser du, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er faldet mest fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020.På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent det seneste år. Der er dog udsving mellem kommunerne – i 76 kommuner er de steget, mens de er faldet i 21. Kilde: Boligmarkedsstatistikken

Corona-epidemi giver fald

De nyeste tal fra 1. kvartal 2020 viser, at huspriserne på landsplan er steget med 4,1 procent siden samme tidspunkt året før. 1. kvartal dækker januar, februar og marts, og det er således begrænset, hvor meget indflydelse corona-epidemien, der for alvor fik fart på midt i marts, har haft på priserne.

Det kommer den dog til, men formentlig ikke så slemt som frygtet. De Økonomiske Råd forventede i første omgang, at boligpriserne ville falde 8,2-11,1 procent i 2020, men i juni blev det forventede prisfald justeret til 1,8 procent. Nationalbanken mener, at boligpriserne vil falde med 2,3 procent i 2020. Til gengæld forventer både de økonomiske vismænd og Nationalbanken, at boligpriserne vil stige pænt i 2021.

Her ser du, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er steget mest fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020.På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent det seneste år. Der er dog udsving mellem kommunerne – i 76 kommuner er de steget, mens de er faldet i 21. Kilde: Boligmarkedsstatistikken

Her ser du, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er steget mest fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020.På landsplan er huspriserne steget med 4,1 procent det seneste år. Der er dog udsving mellem kommunerne – i 76 kommuner er de steget, mens de er faldet i 21. Kilde: Boligmarkedsstatistikken

Sommerhuse stiger mere

Efter at være steget mere end huspriserne i halvandet år, har lejlighedspriserne igen fået overtaget. De steg således med 5,6 procent fra 1. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020 mod husprisstigningen på 4,1 procent.

Ingen af de to kan dog hamle op med stigningen i sommerhuspriserne, der er gået op med 7 procent det seneste år.

Frederiksberg dyrest

Huspriserne i 1. kvartal 2020 er højst i hovedstaden og i området omkring København. Aarhus er den eneste kommune uden for dette område, der er på top 30-listen over kommuner med de højeste kvadratmeterpriser. Aarhus Kommune ligger på en 24. plads på listen, mens Odense er nr. 34 og Skanderborg nr. 36.

Over hele landet er der en opadgående tendens for huspriser. Samtlige landsdele og regioner har haft stigende huspriser i 1. kvartal 2020 sammenlignet med 1. kvartal 2019.

76 kommuner har en positiv prisudvikling, mens 21 kommuner har haft et fald i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på de huse, der er blevet solgt.

Østsjælland og Vest- og Sydsjælland er med henholdsvis 6,1 og 5,6 procent højdespringerne blandt landsdele, når det kommer til prisstigninger, mens priserne stiger mindst i Vestjylland med 1,9 procent.

I Østjylland ligger stigningen på 3,9 procent.

Publiceret 23 July 2020 06:00