Mød sognets nye præst Iben Albeck i teltet 12. august. Pressefoto

Mød sognets nye præst Iben Albeck i teltet 12. august. Pressefoto

Terapihunde, graver-fortællinger og ny præst fortæller i 'Sommer i teltet'

Fire forskellige foredrag i august

Foredrag I teltet ved Hinnerup Sognegård kan man i august høre spændende foredrag hver onsdag kl. 10.30-11.30.

Onsdag 5. august kan man komme og høre ledende graver Peter Bo Nielsen fortælle om årets og livets gang på kirkegårdene i Haldum, Vitten og Grundfør - udfordringer og fornyelse, konfirmand-projektet oldemors have og fremtidens kirkegårde.

Om at være præst

Onsdag d. 12. august kan man møde sognets nye præst Iben Albeck og høre hende fortælle om, hvad hun har lavet, inden hun kom til sognet, og om glæder og udfordringer ved arbejdet som præst og om at være tilknyttet både Kirken i Hinnerup og Søften/Foldby.

Disse islandske fårehunde fungerer som terapi-hunde på Hammel Neurocenter. Hør 19. august Anne Bjerre Lauridsen fortælle om arbejdet med hundene. Privatfoto

Disse islandske fårehunde fungerer som terapi-hunde på Hammel Neurocenter. Hør 19. august Anne Bjerre Lauridsen fortælle om arbejdet med hundene. Privatfoto

Anne Bjerre Lauridsens kommer onsdag 19. august og fortæller om arbejdet med hendes islandske fårehunde som terapi-hunde på Hammel Neurocenter, og man kan se, hvordan hundene bruges i genoptræningen, når Anne viser lidt af, hvad de kan.

Fortæller om høsttid

Onsdag d. 26. august kommer tidligere landmand Jørgen Poulsen og fortæller om høsttid på landet i gamle dage - hvad man dyrkede, hvordan man høstede, mænd og kvinders rolle under høsten, om høstfester og meget mere.

Imens deltagerne drikker kaffe, vil dagens gæst fortælle, og efterfølgende vil der være god tid til spørgsmål og samtale.

Pris for småkage og kaffe er 10 kr.

gs

Publiceret 01 August 2020 11:00