Den faceliftede VW Tiguan får en front med brede full LED-forlygter, der kan opgraderes til de avanceret matrix-lys. Foto: VW

Den faceliftede VW Tiguan får en front med brede full LED-forlygter, der kan opgraderes til de avanceret matrix-lys. Foto: VW

Nu bliver populær

VW Tiguan kommer nu som plug-in hybrid og en heftig R-model med 320 hk

Af
Jens Overgaard

MOTOR Der er masser af nyskabelser både på de ydre og indre linjer, når den høje VW Tiguan nu får et større facelift. Mest iøjnefaldende er en ny front med tråde til den større Touareq og den nordamerikanske Atlas Cross Sport, der fremhæves af brede full LED forlygter. Tiguan har også fået nye kofangere og trim. SUV’en med en dåbsattest fra 2016 melder sig nu også i feltet af plug-in hybrider, som hos VW hedder eHybrid. Her spiller Tiguan ud med en drivline, der har en systemydelse på 245 hk og som kan klare 50 km på ren strøm med op til 130 km/t. Nyt på banen er også en sportslig Tiguan R-model, der byder på en TSI-benzinmotor med 320 hk og firehjulstræk.

Motorprogrammet omfatter også nye TDI-dieselmotorer med "Twin-dosing”, hvilket VW siger er nogle af de reneste forbrændingsmotorer.

Nyt er også en Travel Assist, der kan gøre bilen delvist selvkørende med op til 210 km/t.

Modellen er inde opgraderet med berøringsskærm, hvorfor flere kontakter falder bort. Her er også et multifunktionsrat med berøringsfunktioner. Ekstraudstyret omfatter nu blandt andet IQ Light matrix forlygter, der kan styre lyset mere præcist, og et lydsystem på 480 watt fra Harman Kardon.

Den faceliftede Tiguan er på markedet herhjemme til oktober. Det sker med en 1,5 Evo benzinmotor på 150 hk og 2,0 TDI-dieselmotorer på 150 hk og 200 hk. eHybrid og R-modellerne følger efter årsskiftet.

Publiceret 01 August 2020 06:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus