"Revlingebær lever samme steder som lyng. Eksempelvis i Busbjerg og Hvorslev Bakker ved Ulstrup. Det er en dværgbusk. Grenene ligner med lidt god vilje et lille juletræ. Bærene kaldes også sortbær. I gamle dage brugte man dem til meget. I dag er den ikke så værdisat, men kan bruges til fx grød , syltetøj og snaps." pisotckii - stock.adobe.com

Sanketid:

Gå på jagt efter grønt

I Favrskovs natur er der lækkerier at finde. Naturvejleder Vibe Søndergaard Jensen kommer her med fem bud.

"Kalmus kan man finde langs Gudenåen. Den har lange, slanke spydformede blade med en bølget kant. Blomsten er kolbelignende. Bladene er meget stærktduftende, nærmest citrusagtigt, men det er den meget aromatiske rod, man bruger til eksempelvis snaps. Man skal være lidt varsom, da den indeholder et kræftfremkaldende stof." juerpa68 - stock.adobe.com

"Hyben er lige ved at være på trapperne. Det er faktisk en invasiv art, som kan findes allevegne, blandt andet i vildtremisser, levende hegn og langs veje. Man kan sagtens spise den yderste del af frugten direkte fra busken, eller man kan lave syltetøj. Hyben er meget sunde - særligt rig på c-vitamin."

"Blodrod er ret nem at kende med sin fine, gule blomst. Den ligner lidt en smørblomst, men blodroden skiller sig ud fra andre blomster, da den kun har fire kronblade. Man bruger rødderne, lader dem tørre et par dage og putter dem i snaps. Den giver ikke så meget smag men en skøn knaldrød farve." karlo54 - stock.adobe.com

"Det er en god blåbærsæson i år. Jeg har selv plukket mange. De kan findes i Busbjerg og Hvorslev Bakker. De danske blåbær er ikke så store, som dem man kan købe i butikkerne. Det er også helt misforstået med de store bær. De små er meget sundere og har meget mere smag." Fotos: Adobe Stock Megan - stock.adobe.com

Ny naturuddannelse for teenagere på vej

AMEA sigter mod toppen af poppen

Naturoplevelser i Favrskov - du ikke vil hjem fra!

Publiceret 03 August 2020 19:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus