Lysnet er Favrskov Kommunes højeste punkt med sine 131 meter over havet. Arkivfoto

Lysnet er Favrskov Kommunes højeste punkt med sine 131 meter over havet. Arkivfoto

Guidet cykeltur gennem vikingetiden fra Lerbjerg til Trustrup

Lørdag 12. september er der en 100 kilometer guidet cykeltur fraHadsten til Trustrup. Man kan også stoppe efter de 60

GUIDET TUR 12. september kan man melde sig til en guidet cykelrejse ad fortidens spor i landskabet over vikingetiden og helt tilbage til stenalderen. 'På 2 hjul gennem 5000 år'-turen starter i Lerbjerg ved Hadsten og vender ved stenalderhøjene ved Tustrup i det nordlige Djursland. Undervejs er der stop og fortællinger ved spændende fortidsminder og smukke udsigtspunkter.

Turen er for alle, der kan cykle 60 eller 100 kilometer på en dag. Turen er inklusive frokost, kaffe/kage og returbus for deltagere, der tager ruten på 60 kilometer.

Del af Kulturringen

Strækningen er en del af Kulturringen, der er en 540 km skiltet cykelrute i Østjylland, som går ad asfalt igennem otte kommuner: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Norddjurs, Odder, Skanderborg, Samsø og Syddjurs. Undervejs er der masser af oplevelser, kultur og natur, samt gode overnatnings- og spisesteder.

'På 2 hjul gennem 5000 år' foregår lørdag 12. september kl. 8-17. Et par nedslag på turen lyder:

Kl. 8: Gratis Cykelservice

Kl. 9: Afgang Lerbjerg Kirke, Hadstenvej 24, 8370 Hadsten

Klokken 9.15 ankomst til Lysnet, det højeste punkt i Favrskov.

Cirka kl. 11:55: Pindstrup – Foredrag + Frokost ved Skt. Mikaels Kirke, Pindstrup (ved 41 kilometer)

14:50 Afgang Tustrup for 100 kilometerruten, der cykler retur. Busafgang kl 15 for deltagere på 60 kilometer-turen.

Cirka klokken 17 er feltet tilbage i Lerbjerg.

Tilmelding foregår på www.kulturringoj.nemtilmeld.dk/16/. På Kulturringen.dk kan man også finde guidemateriale og kort, hvis man selv vil begive sig ud på cykeltur.

Publiceret 04 August 2020 15:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus