Det er udelukkende frivillige, som står klar bag disken i Café Snakbar i Hadsten. Pressefoto

Det er udelukkende frivillige, som står klar bag disken i Café Snakbar i Hadsten. Pressefoto

Endelig åbner Hadstens nye Café Snakbar

Fredag slår Rødekors' nye café dørene op i Hadsten. Snakbar er navnet

Hadsten Den skulle egentlig have været åbnet i april, men coronaen ville det anderledes. Nu skulle det imidlertid være ganske vist. Café Snakbar i Hadsten åbner fredag 7. august.

Caféen er fra Røde Kors og skal drives af lokale, frivillige kræfter, hvilket der har været utrolig flot opbakning til.

Idéen om en ny café i Hadsten er vokset over et par år, og omkring nytår inviterede et par initiativtagere til et informationsmøde om ideen. 80 interesserede dukkede op.

Lokale erhversdrivende har hjulpet med donationer til inventar, ligesom mange lokale borgere har doneret møbler, som er blevet shinet op af frivillige. Pressefoto

Lokale erhversdrivende har hjulpet med donationer til inventar, ligesom mange lokale borgere har doneret møbler, som er blevet shinet op af frivillige. Pressefoto

God lokal opbakning

Cafe Snakbar ligger i det nye Sundhedshus lige overfor Hadsten Station. Her kan man nyde en kop kaffe eller tage en kop med sig på farten.

Kaffemaskinen er købt hjem fra Italien, og kaffebønnerne er fra Kim fra Kaffebaren i Hinnerup, som er barista og selv rister bønnerne.

Det er også ham, som har uddannet alle de frivillige, så de kan brygge en solid kop.

"Da vi er frivillige, er det vigtigt, at kunderne i cafeen er lidt tålmodige, da vi hver især kun har et par vagter om måneden. Det kan derfor tage lidt tid, inden vi kan servere med de smukkeste mønstre på toppen af kaffen. Men vi kan love, at den bliver serveret med stor hjertelighed," siger Linda Winding, en af initiativtagerne, i en pressemeddelelse.

Lokale erhversdrivende har hjulpet med donationer til inventar, ligesom mange lokale borgere har doneret møbler, som er blevet shinet op af frivillige, der har lagt mange timer i arbejdet.

Action i åbningsweekend

Caféen vil normalt holde åbent onsdag, torsdag og fredag samt en gang imellem i weekenden. I denne åbningsweekend holder caféen dog ekstraordinært længe åbent.

Fredag er der stille loungemusik mellem klokken 16 og 18.

Lørdag er der et oplæg om æteriske olier, og søndag er der et oplæg om brætspillet Pandemic.

Alt i mens der er kaffe og kage på menukortet.

csj

Publiceret 06 August 2020 19:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus