Her på pladsen ved Sløjfen har der tidligere været planer om en svømmehal i Hadsten. Alt tyder på, at hvis den nogensinde kommer, så bliver det på en helt anden placering. For i forbindelse med Sløjfen er der planlagt en fritids-og ungdomsklub. Dronefoto: Michael Wulff Hansen

Her på pladsen ved Sløjfen har der tidligere været planer om en svømmehal i Hadsten. Alt tyder på, at hvis den nogensinde kommer, så bliver det på en helt anden placering. For i forbindelse med Sløjfen er der planlagt en fritids-og ungdomsklub. Dronefoto: Michael Wulff Hansen

Avisen efterlyser ideer, der kan gøre Hadsten unik. Her er et uddrag fra Facebook

En svømmehal, eller noget der kan gøre Hadsten helt unik. Lokalavisen Favrskov har i et stykke tid fortalt om en underskriftindsamling til fordel for en svømmehal i Hadsten. Det har affødt mange kommentarer, og mens enkelte byrådspolitikere viser sig positive overfor ideen, så har flertallet af byrådet ikke tænkt sig at bruge lidt over 50 millioner kroner på en indendørs svømmehal i Hadsten.

Lokalavisen Favrskov efterlyser de gode ideer, en gode ide, der på anden vis kan gøre Hadsten unik. Her er et uddrag af debatten på Facebook.

Skriv dit bud i kommentarfeltet nederst i artiklen.

Pernille B. Nielsen

Når tingene ligger tæt på hvor vi bor bruger vi dem - se bare på hvor mange fitnesscentre, der er i byen. En svømmehal vil klart få hele min familie til at bruge den langt oftere end når bilen skal pakkes til Hammel. Vi har endda et klippekort liggende, men får det ikke brugt fordi det er besværligt med afstanden. Hvorfor ikke lave en model, hvor borgerne køber andele, giver tilskud eller anden form for indsamling? Lav et paddle board hold i svømmehallen, hvis nytænkning skal imødegås.

Peter Petersen

Som udgangspunkt kunne det være dejligt med en svømmehal i Hadsten. Men måske skulle vi tænke helt anderledes. Vi skulle i stedet for lave en 20 års plan og bygge et Idræt og kulturcenter centralt i vores kommune. Og lad os inspirere af Vejen idrætscenter og Godsbanen i Aarhus. P.t. er der også planer om at bygge ferieboliger ved Hinnerup. De skulle i stedet for bygges ved det nye idræts og kulturcenter. Så vi også kan tiltrække Større arrangementer til faciliteterne. Samtidig skulle vi tænke offentlig transport med ind i planerne, til vores børn, unge og ældre. Samt til dem der ville komme ude fra for at benyttet vores idræts og kulturcenter.

Inge-Lise Østergaard

Hvad med at få et kæmpe stort legested for børn og gerne med mini golf. Mangler i den grad et sted at gå hen med børnebørnene.

Frederik Schoeler

Med svømehaller i både Hinnerup og Hammel, er det vel lige at stramme den at kalde endnu en i Hadsten for UNIK? Man kunne passende lukke Søndergade og gøre nul-løsningen til en rigtig gågade fulgt op af en indsats for at skabe liv i byrummet - DET ville være unikt... ALDRIG set før i Favrskov!

Trine Nielsen

Det KU være fedt hvis der kom en bowlinghal i Hadsten igen så var man fri for og køre til Århus eller Randers eller ku osse være dejligt vis der kom nogen butikker nede i det gammel center det har vi virkelig brug for.

Christina Faaborg Jensen

Det meste af min familie bor i Vejen-området, hvor jeg også har gået i gymnasiet. Og den udvikling der skete med idrætscentret er virkelig fedt. Når vi er hjemme på besøg er vi ofte forbi. Vi drømmer altid om, at det kunne lade sig gøre med det samme i Hadsten.

Bo Stærk

Kunne man forestille sig en helhedsplan der kunne munde ud i noget á la det de har i Vejen?

Sofie Krabsen

Viborg har de senere år virkelig lavet fine områder, der indbyder til leg og samling! Hvor fedt kunne “børnenes Hald” ikke være i skoven ved ringvejen. Eller “Sønæs” i Lilleåen.

Kim Hougaard Simonsen

Vi er en by for nye børnefamilier, barselsmødre, førstegangskøbere fra "byen" m.m. Og Hadsten mangler VIRKELIG steder for familier og børn at lege, drikke kaffe og vugge barnevogn og mødes med de andre... alt det man bruger byens caféer, legestuer, indendørs legetilbud, Dokk1, bibiotekerne og storcentrene til inde i byen. Hadsten har brug for at der er en levende bymidte med tilbud til familier og børn. F.eks. forspilder vi fuldkomment potentialet med lilleåen igennem byen: den skal nytænkes i byplanen, ligesom i Aarhus.

Sofie Krabsen

Hvor er den fantastiske legeplads i lilleåen der kunne samle hele familien og være samlingssted for store og små? Eller ungdomsstedet til teenagerne? En svømmehal ville da være dejligt bekvemt de par gange om året, men tager lige så gerne turen til Hammel eller Hinnerup! Så spar pengene i Hadsten.

Publiceret 07 August 2020 09:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus