Jeep Compass får en mindre overhaling. Største nyhed er, at den nu kommer i hele to plug-in varianter.

Jeep Compass får en mindre overhaling. Største nyhed er, at den nu kommer i hele to plug-in varianter. Foto: Jeep

Jeep Compass opgraderes

Jeep Compass opgraderes med ny motor samt bedre digitale muligheder og sikkerhedssystemer. Plug-in hybrider med 190 hk og 240 hk lige om hjørnet

Af
Jens Overgaard

Det gælder om at skille sig ud i klassen for de høje biler. Det ved marketingfolkene i Fiat-koncernen, der for et par år siden flyttede produktionen af den mellemstore Jeep Compass til Europa.

Det er der god mening i, for klassen af de høje biler boomer, og Jeep Compass, der matcher biler som Volvo XC40, rammer bredt.

Samtidig får modellerne, der bygger på samme platform som Fiat 500X, et midtvejsfacelift. Her er en af hjørnestenene en ny 1,3 liters firecylindret benzinmotor, der kommer i to versioner på henholdsvis 130 hk og 150 hk. Momentet på nu 270 nm for begges vedkommende hævet, så det er 40 Nm over den tidligere 1,4 liters motor. Versionen med 130 hk kommer med en manuel sekstrins gearkasse, mens den større motorisering får en sekstrins automatgearkasse med dobbeltkobling. De er begge to forhjulstrukne.

De firehjulstrukne udgaver af Compass kommer senere på året som plug-in hybriderne Compass 4xe. De vil kombinere en elmotor og den 1,3 liters motor, så de tilsammen yder enten 190 hk eller helt op til 240 hk. Rækkevidden på ren el er endnu ikke oplyst.

Den faceliftede Compass lander hos forhandlerne i løbet af sommeren, mens plug-in-modellerne kommer til efteråret.

Publiceret 07 August 2020 13:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus