Portræt Jørgen Kjær fra Hadsten fylder snart 70 år. Helt præcist 11. december.
Han er overtandlæge, gårdejer, vild med gamle traktorer og veteranbiler.
FOTOS: Kjær, Fru Rasmussen og 40 års medaljen
Og så har han sit eget forlag, Motorploven, hvor han efterhånden har udgivet over 60 bøger om ældre fartøjer, 30 af dem har han enten selv skrevet, eller været medforfatter på.
Den første bog var om den Grå Ferguson, Og en meget læst, er bogen om Folkevognsrugbrødet.
Jeg hørte et interview med en jødisk rabbiner der talte om Holocaust, og hvordan det kunne ske. Han sagde: "De farlige er dem, der der ikke stiller spørgsmål.
Jørgen Kjær
At møde mennesker
"Jeg kan godt lide at møde mennesker og deres biler, at høre deres historie. Det lærer jeg jo også selv af," lyder det fra Jørgen Kjær, som man ikke kommer udenom, hvis man bare har den mindste interesse for veterankøretøjer.
Tilbage i 1980'erne blev han medlem af en veteranbilklub og siden midten af 1980'erne blev han redaktør for klubbladet. Det har han været lige siden.
Så kom Veteranposten og andre veteranmotorblade til. Og det er altså årsagen til, at han har skrevet langt over 1.000 artikler om de nostalgiske køretøjer med sjæl.
Dyrskuer og traktorer
Han er vokset op i forstaden Kristrup i Randers.
To brødre, en mor og en far der var kvægavlskonsulent.
Familien kom fra landet, så der blev kærligheden til traktorer født.
"Vi var tit til dyrskuer om lørdagen på grund af min fars arbejde. Så mens han gloede på dyrene, så gik vi børn og kiggede på traktorer."
Det var sidst i 1950'erne og starten af 1960'erne og altså også den slags traktorer Jørgen Kjær går mest op i.
Han har tre voksne sønner og bor sammen med sin kone Lisbeth.
Det er 24 år siden, de flyttede ind på gården, der ligger det nordlige Hadsten, godt gemt for nysgerrige blikke. Ellers har de faktisk boet i alle hjørner af Hadsten, inden de fandt gården.
Hos Frost tør man langsomt skiftet op
Hund, kat og hestekræfter
Jørgen Kjær læner sig frem. Iført ternet skjorte og med en kop te i det lune køkken, hvor hunden, 10-årige Tilde ligger i kurven med øjnene klemt helt sammen. Katten slænger sig forbi os og lister hjemmevant henover vindueskarmen, for at nå sit klatretræ.
"Jeg hørte et interview med en jødisk rabbiner der talte om Holocaust, og hvordan det kunne ske. Han sagde: "De farlige er dem, der der ikke stiller spørgsmål."
Indsamlingen endte på 66.650 kroner til julehjælpen i Favrskov
Han uddyber. "I min tid er der sket utrolig meget i verden og som dansker kan jeg kun føle mig utrolig heldig og ydmyg. Jeg kunne have været født i et helt andet land, hvor der ikke er ytringsfrihed og demokrati, og hvor jeg ikke ville kunnet have fået et så godt liv som jeg har haft indtil nu."
Folden udenfor vidner om de islandske heste, som Lisbeth har en forkærlighed for.
Ellers er der nok mest motoriserede hestekræfter på gården.
En gammel militærjeeep og en ældre Mercedes står i garagen.
Og så yndlingsbilen for tiden. En ældre Citroën 2CV.
Vi skubber den ud af garagen, og jeg overtaler Jørgen Kjær til at lade hænderne aftegne formerne på den lille bil med de mange tilnavne.
"Studenterjaguar" og "pædagog-kampvogn" er nok de mest kendte.
Ny bog om Vespaen
"Jeg kan bedst lide at køre i 2CV'en. Jeg ved ikke hvorfor, men der er ligesom en helt anden tone, når jeg kommer i Mercedesen. Jeg bryder mig ikke om at fremstå som overlegen eller noget. Men det er ligesom det, en gammel Mercedes indgyder i folk," lyder det. For første gang helt gravalvorligt.
Rød 2CV med gardiner
Der er også en anden grund til at 2CV'en har en særlig plads i overtandlægens hjerte.
For den første bil han var medejer af, var en 2CV.
Rød, med gardiner i bagruden.
"Jeg tror sgu også nok der var det gule klistermærke med 'Nej tak til atomkraft' bagpå," griner han.
"Det var en super bil, og vi fik en del fantastiske ferier i Norge og Sverige i den."
Kærligheden til biler begyndte for alvor i gymnasiet på Randers Statsskole. En kammerat kørte rundt i en Ford A, og unge Jørgen ønskede sig en militærjeep, men fik ikke lov af forældrene, det var spild af penge.
Tandlæge og struktur
Han blev student i 1969, tog til Aarhus og læste medicin et års tid.
"Så fandt jeg tandlægestudiet. Det var på det tidspunkt mere struktureret og en kombination af både håndværk og bøger," erindrer han.
Han blev tandlæge i 1976 .
Røg på session og blev tandlæge på Hvorup kaserne ved Aalborg.
"Dengang var tandhygiejnen virkelig dårlig, fire ud af 100 rekrutter gik med tandprotese når de kom og fire mere fik en i militæret. I dag er tallet nok nul for de nye rekrutter," kommer det fagligt fra tandlægen.
40 år i tændernes tjeneste
En gangster-Citroën
Han begyndte at få smag for gamle biler og efterlyste en gammel MG i en annonce i Jyllands-Posten. En mand ringede, og blev ved med at gentage, at han da skulle have en Citroën fra 1950.
"Jeg blev ved med at sige nej. Men jeg endte med at købe den."
Det var gangstermodellen, Citroën 11 Sport. husker han.
Moar- nul huller
Så endte han i Tinning, i 1978. I et bofællesskab. De var to par og en mand. Sygeplejersker, læge, tandlæge og lærer var professionerne.
Det var ikke hippier og kollektiv, men en boform, hvor de langsomt fandt ud af, hvad de kunne enes og deles om.
Han ledte efter job tættere på bopælen, og blev barselsvikar i Hadsten i tre måneder. Til sidst blev han fastansat. Tiden og skæbnen ville det, at han blev leder af klinikken og derefter klinikchef. Han blev overtandlæge i 2006, da Favrskov Kommune blev dannet.
Klinikker i områderne
I dag er han leder for tandlægeklinikker på skoler i Ulstrup Laurbjerg, Søften, Hinnerup. Hammel og Hadsten.
Der er godt 45 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, samt en administrativ medarbejder.
Nogle gange kan jeg godt sidde og tænke: Det er pokkers jeg ikke længere er med i byrådet. Den sag ville jeg nok have løst på en anden måde.
Jørgen Kjær
"Det hele er decentralt. Vi skal være ude i lokalområderne. Der kan vi bedre fange alle der har behov for bedre tandpleje. Vi gør en forskel, især overfor de sårbare børn," mener overtandlægen, der kan bryste sig af, at Favrskov Kommune har en af landets flotteste placeringer, når vi taler om tandsundhed.
"Vi kan bedre nå alle, ved at være derude, hvor folk. Jeg har heldigvis altid mødt forståelse fra politikerne, når vi taler om det."
Han tilføjer. "Men jeg tror vi kan gøre det endnu bedre."
Han er som udgangspunkt ude på klinikkerne mindst en gang om året Og så arbejder han som tandlæge halvanden dag om ugen.
"Jeg tror ikke mine ansatte går og tænker over det, men det giver en vis form for respekt og faglighed. For jeg kan tale med om, hvordan det er at være i klinikken," pointerer han.
Og så er han stor tilhænger af uddelegering.
"Folk har det bedre, hvis de er medbestemmende. Det vokser de ved. De kan styre deres egen hverdag," lyder devisen.
Romaner og patienter
Siden 2006 har hans store opgave at få harmoniseret de gamle klinikker i tre og en halv kommune. Forskellige kulturer mødtes helt naturligt.
En af de største opgaver var indførelsen af de elektroniske journaler.
Nogle klinikker havde digitale løsninger, de fleste andre brugte papir.
"Vi startede med et digitalt system. Men skiftede så undervejs. Det første var for ringe, erkender han.
"Udfordringen i dag er alle de dokumentationskrav. Du skal udfylde en halv roman for hver patient. Jeg kan godt føle, at tilliden er mistet ovenfra. For nogle patienters vedkommende tager det mere tid at dokumentere vores undersøgelse, end at undersøge dem."
"Satans, Jeg ville nok have gjort det på en anden måde"
Det sidste store ben i Jørgen Kjærs liv er politikken.
Han er født ind i et Venstre-hjem. Der var diskussioner mellem forældrene og de tre brødre, der alle var alt andet end liberale. En var endda kommunist på et tidspunkt.
Det endte med Socialdemokratiet for Jørgen Kjær. Daværende klinikassistent Grethe Villadsen (S) fra Voldum (nuværende byrådsmedlem, Red.)blev ved med at spørge ham, hvornår han meldte sig ind i partiet.
Efter lang tids tænkepause meldte han sig ind. I 1993 stillede han op til kommunalvalget og blev valgt. De første fire år var han medlem af Teknisk Udvalg i Hadsten Kommune. Derefter var han formand for Teknisk Udvalg i to perioder. Da Favrskov Kommune blev dannet, var der ikke stemmer nok til ham. Derefter blev han en del af partibestyrelsen i Hadsten.
"Der er stadig mulighed påvirke tingene. Vi får ofte en snak med folketingsmedlemmerne. Her kan vi påvirke lidt."
Han laver en tænkepause. Tager en slurk af teen.
"Nogle gange kan jeg godt sidde og tænke: Det er pokkers jeg ikke længere er med i byrådet. Den sag ville jeg nok have løst på en anden måde," lyder det med ærgrelsen malet i ansigtet.
Favrskov har styr på de unges bisser