Nu kan man både vælge fem- og todages pasning i Hadbjerg og Thorsø. Modelfoto

Nu kan man både vælge fem- og todages pasning i Hadbjerg og Thorsø. Modelfoto anatoliycherkas - stock.adobe.com

Nyt to-dages klubtilbud i Hadbjerg og Thorsø

Børneliv Nu kan børnene i 4.-6. klasse i Hadbjerg og Thorsø vælge et nyt klubtilbud to dage om ugen.

Det nye klubtilbud i de to byer er et supplement til det mere traditionelle tilbud med fem dage om ugen.

Det foregår stadig i de samme lokaler på skolerne i Hadbjerg og Thorsø, men den ene af dagene står den på ture ud af huset - i øvrigt sammen med de børn, der gør brug af klubtilbuddet i fem dage.

Det er et samarbejde med Ungdomsskolen Favrskov, der gør det muligt at køre ud til forskellige aktiviteter som eksempelvis Kaløvig Sejlcenter, klatrehallen i Hammel og crossbanen i Søften.

"Det er meget forskelligt, hvor modne børnene er på 4.-6. klassetrin. Nogle har brug for et pasningstilbud alle fem dage, mens andre kan nøjes med eksempelvis de to dage. Og der er vores nye tilbud en god mulighed for stadig at være sammen med kammeraterne, få spændende oplevelser sammen og lave forskellige aktiviteter den dag, hvor man ikke er på tur," siger Zizi Berger-Junge, der er SFO- og indskolingsleder i Hadbjerg.

csj

Publiceret 17 August 2020 16:00