Michael Jensen, Colea. Arkivfoto

Michael Jensen, Colea. Arkivfoto

Ledelsesklumme:

10 ting gode selvledere ikke gør

Denne uges ledelsesklumme af Michael Jensen, direktør i Colea Consult i Hadsten

Af
Michael Jensen, Hadsten.

Direktør i Colea Consult

klumme Det meste af litteraturen om selvledelse fokuserer ensidigt på, hvad gode selvledere gør og hvordan vi bliver gode til at gøre lige sådan. Derfor har jeg i noget tid gået og set på, hvad gode selvledere ikke gør og mine erfaringer kommer her i 10 korte punkter:

1. De tillader ikke at negative tanker og følelser kommer til at styre deres dag, men fokuserer på deres adfærd og hvad de kan gøre.

2. De spilder ikke tiden på at have ondt af dem selv, når tingene ikke lige går deres vej, men fokuserer på, hvad de kan lære og hvad de på trods af tingenes tilstand kan gøre.

3. De er ikke misundelige på andre succesfulde mennesker, men prøver at tage ved lære af deres succes.

4. De forventer ikke at noget skal være let at opnå, og de bruger fejl og modgang til at blive endnu dygtigere til det de gør.

5. De siger aldrig 'jeg kan ikke', men fokuserer på, hvad de har lyst til, og hvad de vil, og fokuserer på at nå deres mål.

6. De lader sig ikke distrahere, men forfølger deres mål, i stedet for at flakse rundt mellem det forskellige luner byder de.

7. De begår ikke de samme fejl igen og igen, men tager hurtigt ved lære og er villige til at ændre deres adfærd.

8. De kæmper ikke imod forandringer, men er fleksible og gode til at tilpasse sig nye fordringer fra omgivelserne.

9. De bruger ikke tid og energi på ting de ikke har indflydelse på eller kontrol over, og fokuserer i stedet deres kræfter, dér, hvor de kan gøre en forskel.

10. De forsøger ikke at gøre alle mennesker tilfredse, og er ikke bange for at sige fra når deres tid ikke er til afbrydelser. De stræber efter indlevelse og at være fair, men kan leve med til tider at måtte skuffe deres omgivelser.

Test jer selv i forhold til disse punkter og træn jeres egen selvledelse, hvor I kan!

Publiceret 14 September 2020 08:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus