Det har været nødvendigt at sætte ekstra skilte på begge sider af betonklodserne, for ellers har bilister ført deres biler igennem græsset. Dette foto er taget før skiltene kom op. Arkivfoto: Kian Johansen

Det har været nødvendigt at sætte ekstra skilte på begge sider af betonklodserne, for ellers har bilister ført deres biler igennem græsset. Dette foto er taget før skiltene kom op. Arkivfoto: Kian Johansen

Rabat-kørsel:

Skilt forhindrer ulovlig genvej

Ekstra skilte er kommet op ved afspærret farligt kryds mellem Houlbjerg og Aidt. Det skal forhindre kørsel gennem rabatten

Af
Kian Johansen

Farligt kryds Et par ekstra skilte er kommet op i hver side af den nye afspærring i krydset Enslevvej/Gelbrovej, der ligger mellem Aidt, Houlbjerg og Enslev.

Det er sket for at forhindre bilister i at tage turen gennem græsset, for at bruge den afspærrede vej alligevel, det bekræfter Niels Kristian Lausten, der er afdelingsleder hos Favrskov Kommune, Trafik og Veje.

Skiltene blev sat op for et par uger siden og nu skal biler nærmest forcere grøftekanterne på begge sider af den sydlige del af Enslevvej, for at undgå en omvej.

Lokalavisen Favrskov er også blevet kontaktet af flere af naboerne, der har fortalt om bilspor gennem græsset og biler der er set tage vejen uden om de allerede opsatte betonklodser. Vi har også været på stedet og ved selsyn set sporene gennem græset. Men det har kommunen nu taget hånd om.

Et forsøg på et års tid

De opsatte betonklodser og skilte spærrer den sydlige ende af Gelbrovej/Enslevvej-krydset. Det er indtil videre et forsøg, der løber i et års tid. Der er registreret omkring 15 uheld i løbet af 10 år omkring krydset. Byrådet i Favrskov har nået frem til løsningen med betonklodserne og har tøvet med at spendere godt tre millioner kroner på en rundkørsel, som også vil forringe fremkommeligheden på Gelbrovej rute 46. Derfor blev løsningen et et-årigt forsøg med en afspærring af den ene ende af krydset.

Publiceret 15 September 2020 11:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus