Hjulene er igen kommet i gang hos Kathrine Andersen Chokolade, som fordobler medarbejderantallet de kommende uger. Foto: Privat

Hjulene er igen kommet i gang hos Kathrine Andersen Chokolade, som fordobler medarbejderantallet de kommende uger. Foto: Privat

Kathrine Andersen Chokolade fordobler medarbejderantal

Hjulene er igen kommet i gang hos Kathrine Andersen Chokolade, som fordobler medarbejderantallet de kommende uger

forretning Det, der i foråret så ud til at blive et markant dyk for Kathrine Andersen Chokolade, er nu vendt til en vækst, der ikke hidtil er set i de 13 år, Jakob Skovsgaard har ejet og drevet virksomheden.

"Vi oplevede, at vores kunder inden for hotel- og resturationsbranchen blev så hårdt ramt, at omsætningen i det ellers så centrale forretningsben var så godt som ikke eksisterende fra den ene til den anden dag," fortæller Jakob Skovsgaard og fremhæver, at det har vist sig til være en uvurderlig styrke, at virksomheden er så bred i sin kundesammensætning.

"Det er fantastisk at opleve, at der rigtig er kommet gang i hjulene igen, og at vores satsning med et nyt bageri har vist sig at være god timing. Nu glæder vi os til et efterår, hvor vi skal producere de mange lækre produkter, som Kathrine Andersen Chokolade er så kendt for. Og så byder den kommende tid også på mange nye, spændende produkter, som vi har udviklet i samarbejde med kunderne. Så det bliver en fornøjelse at få de nye medarbejdere i gang med at løfte denne opgave."

Virksomheden rummer alt fra små delikatesser til store handelsvirksomheder, som både bliver serviceret med brandet 'Kathrine Andersen Chokolade' og forskellige private labelprodukter.

Publiceret 24 September 2020 08:30