Bliv klogere på hvordan du kan tackle din egen eller andres OCD. Foto: PR

Bogstav - Social og Psykiatri

Temaaften om OCD:

Hør om symptomer, årsager og behandling

Hør en personlig beretning om at leve med OCD og hør om symptomer på-, årsager til- og behandling af OCD

temaaften Hvorfor får man OCD, hvordan er det at leve med det, og hvad kan man gøre for at behandle lidelsen?

Favrskov Kommune og PsykiInfo Midt inviterer til temaaften om OCD torsdag 1. oktober kl. 19 i Kulturhus InSide i Hammel. 38-årige Camilla Riis Andersen, der har været diagnostiseret siden 2011, vil fortælle om hvordan hun har lært at leve med angsten og takcle den i hverdagen, så tvangstankerne ikke længere styrer hendes liv.

Camillas histories suppleres af Michelle Sofia Lange, der er psykolog i afdelingen for Drepression og angst, Klinik for PTSD og Angst på Aarhus Universitetshospital i Psykiatrien. Hun vil fortælle om symptomer på-, årsager til- og behandling af OCD.

OCD er en invaliderende lidelse, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Temaaftenen afholdes i forhold til gældende retningslinjer for håndtering af Covid-19. Der vil være håndsprit og afstand på aftenen.

Publiceret 26 September 2020 06:00