Næsten 10.000 kvadratmeter græsplæne bliver forvandlet til blomstereng. Arkivfoto

Næsten 10.000 kvadratmeter græsplæne bliver forvandlet til blomstereng. Arkivfoto

Nu bliver græsplæner forvandlet til vilde blomsterenge

Fem blomsterenge på i alt cirka 10.000 kvadratmeter skal anlægges i Favrskov

Biodiversitet I denne tid går arbejdet i gang med at anlægge fem blomsterenge på i alt cirka 10.000 kvadratmeter.

Det sker ved Skovvej i Hinnerup, syd og nord for Søndervangsskolen i Hammel, ved Sofienlundparken i Ulstrup og ved Lavritsdalsvej i Søften.

"I områderne skraber vi først græstørven af og sår bagefter blomsterfrø fra vilde, danske blomster. Det betyder, at der fra næste sommer er blomster til glæde for sommerfugle, bier, svirrefluer, andre insekter og ikke mindst os mennesker," lyder det fra Favrskov Kommune.

De nye blomsterenge er en del af Favrskov Kommunes indsats for bedre biodiversitet – planen kaldes 'Vild med Favrskov'.

csj

Publiceret 06 October 2020 11:00