Onsdag aften i uge 41 gik lyset ud i signalet mellem Randersvej og Hadbjergvej. Foto: Kian Johansen

Onsdag aften i uge 41 gik lyset ud i signalet mellem Randersvej og Hadbjergvej. Foto: Kian Johansen

Borehuller fundet:

Blev lyssignal udsat for hærværk?

Lyssignal ved Randersvej og Hadbjergvej gik i stykker. Kun derfor opdagede man muligt forsøg på hærværk

Af
Kian Johansen

Hadsten Da lyssignalet mellem Randersvej og Hadbjergvej i Hadsten slukkede onsdag aften i sidste uge, kunne man få tanken, at det var samme hærværksmænd som der havde boret ned i en boks længere mod nord og ødelagt maskineri for over 100.000 kroner.

Tilkaldt personale fik lyssignalet mellem Randersvej og Hadbjergvej i gang igen uden problemer, fortæller Niels Christian Laursten, der er afdelingsleder ved Trafik og Veje i Favrskov.

En mindre fordybning og rustpletter. Det tyder på et borings-forsøg. Foto: Favrskov Kommune

En mindre fordybning og rustpletter. Det tyder på et borings-forsøg. Foto: Favrskov Kommune

Og da de gjorde det, opdagede de små huller i den kasse, der huser elektronikken til signalet.

Det ligner borehuller, nøjagtig som ved det andet lyssignal. Men de er ikke gået igennem kassen.

"Vi ved ikke om det er et mislykket forsøg på hærværk, eller om der er noget andet der har lavet hullerne, men da der er rustpletter nede i hullerne, har vi da vores mistanke," siger han.

Heldigvis virkede lyssignalet igen efter en genstart.

Samme aften opdagede servicefolkene rustne borehuller i boksen, der styrer lyssignalet. Der var dog ikke boret helt igennem. Foto: Favrskov Kommune

Samme aften opdagede servicefolkene rustne borehuller i boksen, der styrer lyssignalet. Der var dog ikke boret helt igennem. Foto: Favrskov Kommune

Nyt maskineri det i andet kryds

Det andet kryds, ved Nordre Ringvej og Randersvej har til gengæld lige fået erstattet maskineriet og er oppe at køre igen. Der er en indkøringsperiode på tre uger.

Det samme er der for et nyt lyssignal ved den nyforbundne Ringvej ved Toftegårdsvej og Skanderborgvej. Det skulle efter planen etableres i løbet af efterårsferien. Selve åbningen af den nye ringvejsforbindelse forventes først at finde sted i slutningen af oktober, eller start november.

Publiceret 12 October 2020 11:00