Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult. Pressefoto

Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult. Pressefoto

Ledelsesklumme:

Kunsten at skabe forpligtelse

Her får du denne uges ledelsesklumme

Af
Michael Jensen, Hadsten

Direktør i Colea Consult

klumme Jeg hører ofte ledere udtrykke frustration over deres medarbejderes manglende ansvarlighed, forpligtelse og arbejdsindsats.

Selvsamme ledere oplever jeg gang på gang træffe beslutninger hen over deres medarbejderes hoved, som om de var umælende kvæg.

Det er nærmest som om ledelsen tror, at bare den brokker sig længe nok, så ændrer forholdene sig på et eller andet tidspunkt.

Jeg skal ikke påstå, at det er ukompliceret at ændre disse forhold, så fandtes de nok ikke så mange steder, men omvendt tror jeg på, at hvis vi ønsker at ændre et andet menneskes adfærd, så skal vi starte med at ændre vores egen.

Så længe vi bliver ved med at gøre det samme, kan vi nemlig ikke forvente at få andet end de samme resultater.

Hvis du ønsker at skabe en større grad af tilslutning og forpligtelse, så vil jeg derfor opfordre dig til tilgodese nedenstående behov hos dine medarbejdere:

1. En klar vision som de kan forstå og være stolte af

2. En målsætning alle finder det værd at kæmpe for

3. Sammenhæng mellem på den ene side vision og mål og på den anden side det vi laver i hverdagen

4. Konsekvent og retfærdig ledelse

5. Mulighed for indflydelse på egen hverdag

6. Kontinuerlig information og feedback om hvor virksomheden er og hvordan det går

7. Anerkendelse for et godt stykke arbejde

8. Mulighed for avancement

Med fokus på disse behov vil forpligtelsen komme—så udfordringen er om du er klar?

Publiceret 19 October 2020 06:00